Oplysningspligt
Du skal have besked, når regionen indhenter oplysninger om dig.
Region Midtjylland har pligt til at informere dig, når der indsamles oplysninger om dig. Det betyder, at du har ret til at få forskellige informationer, alt efter om regionen får oplysningerne hos dig, eller hvis det sker fra andre end dig.
Vi får for eksempel personoplysninger fra dig, hvis du kommer på et af hospitalerne. Vi får også personoplysninger om dig fra andre uden for regionen, fx privathospitaler, hospitaler i andre regioner eller fra praktiserende læger. Læs mere om patientoplysninger.
Vi får også personoplysninger om dig, som ikke er af sundhedsmæssige årsager. Fx hvis du har søgt job ved regionen, eller hvis du har anden kontakt med regionen, bl.a. offentlige registre, kommuner eller andre offentlige myndigheder. Læs mere om øvrige personoplysninger.
Som følge af vores oplysningspligt vil vi informere dig, når vi får eller henter oplysninger om dig. Vi vil give de oplysninger, som du har ret til at få, for eksempel formålet med og grundlaget for, at vi behandler oplysningerne. Informationen kan være både mundtlig, skriftlig og elektronisk.