Region Midtjylland er ansvarlig for, at vi behandler personoplysninger efter principperne
i lovgivningen. Det betyder, at vi skal behandle personoplysninger lovligt, rimeligt og gennemsigtigt.
Dermed behandler vi kun personoplysninger om dig, hvis lovgivningen giver mulighed for det, eller hvis du giver dit samtykke. Et samtykke er altid frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage. Se nærmere i Den registreredes rettigheder.
Vi indsamler og behandler personoplysninger til konkrete formål, for eksempel patientbehandling, sundhedsplanlægning og sociale botilbud.
Vi behandler kun personoplysninger, der er relevante, tilstrækkelige og nødvendige i forhold til at opfylde de formål, som oplysningerne er indsamlet til.
De personoplysninger, vi bruger i vores daglige arbejde, skal være korrekte og ajourførte. Når vi bliver opmærksomme på fejl i personoplysninger, retter vi fejlene.
Vi sletter personoplysninger om dig, når der ikke længere er brug for dem. Vi gemmer dog personoplysninger i længere tid, når loven forpligter os til det, for eksempel personoplysninger i patientjournaler.
Som led i Region Midtjyllands daglige arbejde overfører vi i nogle tilfælde personoplysninger til parter uden for regionen. Vi overfører personoplysninger på baggrund af lovgivning, samtykke eller anmodning fra dig.
Vi indsamler og behandler personoplysninger, så der er sikkerhed for, at dit privatliv er beskyttet. Den fællesregionale informationssikkerhedspolitik er rammen for
regionens egne politikker, retningslinjer og vejledninger mm. om informationssikkerhed.
Hvad betyder behandling af personoplysninger?
Behandling er den aktivitet eller de aktiviteter, som sker med personoplysninger. Behandling er for eksempel indsamling, registrering, bearbejdning, opbevaring, offentliggørelse, tilpasning/ændring, søgning, overførsel, sammenstilling/samkøring og sletning.