Vigtige datoer

  • 6.–20. november: Høringsperiode for udkast til Politisk Sparekatalog 2024
  • 12. og 20. december: Forretningsudvalget og regionsrådet behandler udmøntning af besparelser

Læs mere om høringsprocessen

Forligspartierne bag Aftale om Budget 2024 for Region Midtjylland, besluttede at der skulle udarbejdes et sparekatalog med forslag til besparelser for 2024. Der er nu udarbejdet et Politisk Sparekatalog 2024. Materialet er sendt til høringsberettigede parter, mens øvrige interesserede kan finde høringsmaterialet her. Både høringsberettigede samt øvrige interessenter kan afgive høringssvar.

Høringsperioden er fra mandag d. 6. november kl. 12.00 til mandag d. 20. november kl. 12.00. Høringssvar fremsendes pr. e-mail til budget2024@rm.dk inden høringsperiodens afslutning.

Indkomne høringssvar indgår i det videre arbejde med budget 2024. Forligspartierne drøfter eventuelle tilpasninger af sparekataloget på baggrund af de samlede høringssvar. Herefter træffer regionsrådet den endelige beslutning om, hvilke besparelser der skal implementeres i forhold til budget 2024.

Høringsberettigede parters høringssvar vil blive offentliggjort på regionens hjemmeside. Høringssvar fra øvrige, herunder privatpersoner, vil tilgå regionsrådspolitikerne, men vil ikke blive offentliggjort på hjemmesiden.

Eventuelle spørgsmål vedrørende høringsprocessen kan sendes til budget2024@rm.dk.

Budgetaftale 2024


Et stort flertal af regionsrådets medlemmer vedtog tirsdag aften 5. september budgetaftalen for 2024. Enhedslisten står uden for forliget, der fordeler et samlet budget på 34,2 mia. kr. til hhv. sundhed, socialområde og regional udvikling.

Regionsrådet har 27. september vedtaget budget for 2024 (se pressemeddelelse her)

Se budgettet for 2024