In situ basisk hydrolyse - en ny afværgeteknologi

Det er velbeskrevet i den videnskabelige litteratur, at basisk hydrolyse kan anvendes til nedbrydning af organofosfor insekticider, såsom ethyl-parathion, methyl-parathion, sulfotep og malathion, til mindre giftige, vandopløselige metabolitter. Den agrokemiske industri, som fremstilller disse pesticider, har i mange år håndteret spild i produktionen ved at overrisle det med stærk base. På tilsvarende vis har producenterne benyttet basisk hydrolyse som forbehandling af spildevand indeholdende organofosfater, inden spildevandet ledes til biologisk rensning.

In situ basisk hydrolyse har ikke tidligere været anvendt som afværgeteknologi til rensning af jord og grundvand forurenet med organofosfor insekticider. Men i peridoen 2005-2008 er der opnået gode resultater ved laboratorieforsøg og feltforsøg i lille skala.

Principperne i jordrensning med in situ basisk hydrolyse

  • Det forurenede areal indkapsles af en stålspuns  
  • Det indkapslede område kan nu drænes for grundvand 
  • Behandlingscyklus:

Infiltration af jorden med fortyndet NaOH - pH i vandet hæves til 12

Inkubationstid og fremme af kontakt mellem base og forurening - dette giver tid til og katalyserer hydrolyseprocessen dybt nede i jorden.

Oppumpning og behandling - den basiske opløsning, indeholdende ethyl-parathions vandopløselige nedbrydningsprodukter, pumpes op og behandles i et biologisk renseanlæg.

  • Behandlingscyklusen gentages 2-3 gange.

Åbner i større format, hvis du højreklikker på billedet og vælger Åbn på ny fane