Få en tryg start
Bliver du en del af Digitalisering og It, byder vi dig velkommen med et veltilrettelagt onboardingsforløb, som allerede starter inden din første dag.
Onboarding app inden du starter
Du får tildelt en onboarding app, inden du starter. Her får du mulighed for at komme i dialog med din kommende leder, mentor og HR-medarbejder. Du kan du også blive klogere på, hvilken organisation og område du bliver en del af.
Onboarding forløbet strækker sig over 9-12 måneder, hvor du blandt andet bliver deltager på Digitalisering og It's interne akademi, som er et struktureret kursusforløb. Her vil du opnå en god organisatorisk forståelse og kendskab til hele Digitalisering og It og Region Midtjylland. Din mentor vil fungere som din faglige sparringspartner og hjælpe dig med praktiske opgaver og være med til at skabe sociale og faglige relationer.
Udtalelse fra en medarbejder
Jeg synes, at den digitale onboarding app er helt genial. Jeg følte mig som en del af holdet inden jeg startede, og den var nem og intuitiv at gå til.
- Nanna, Organisationsudvikling