Find alle ledige jobs

Find et job med hjerne og hjerte i Region Midtjylland. Få overblik over jobopslag fra alle regionens hospitaler, psykiatrien, sociale tilbud og i administrationen.

Find ledige jobs

Et job med hjerne og hjerte

Vil du være med til at skabe sundhed, trivsel, vækst og velstand for Region Midtjyllands 1,3 millioner borgere? Du får cirka 30.000 kolleger, der er fælles om at sikre helhed og sammenhæng for patienter, brugere og borgere i regionen. 

I Region Midtjylland får du et job og en karriere med lidt mere mening. For det handler om mennesker, uanset om du arbejder inden for somatikken, psykiatrien, det sociale område eller regional udvikling – eller er med til at skabe de rette administrative rammer. 

Lidt mere mening

Vil du være med til at sikre handling og størst mulig livskvalitet for borgerne i Region Midtjylland? Det er vores fælles fokus. For uanset om du arbejder inden for velfærd, regional udvikling eller en af vores stabsfunktioner, bidrager dit arbejde til regionens sundhed, trivsel, vækst og velstand. Med vores Ledelses- og Styringsgrundlag har vi et fælles fundament, der sætter retning for, hvordan vi varetager og videreudvikler de mange vigtige opgaver, som du kan tage del i. Er du klar til et job og en karriere med lidt mere mening?

Det handler om mennesker

I Region Midtjylland bliver du en del af en kultur, hvor dialog er vores daglige drivkraft og nysgerrighed vores brændstof. Alt, hvad vi gør, handler om mennesker. Det er patienterne, brugerne og borgerne, som vi hjælper. Det er kollegerne, som vi udvikler os med – fagligt og socialt. Og det er samarbejdspartnerne både i den offentlige sektor og det private erhvervsliv. Kun når vi lytter og deler værdifuld viden, kan vi sammen skabe ægte engagement, trivsel og et effektivt samarbejde, som sikrer helhed og sammenhæng for borgerne. Er du klar til et job og en karriere, der handler om mennesker?

Faglighed, faglighed, faglighed

Du får højt til loftet i Region Midtjylland. Vi hjælper dig til at blive dygtigere hele tiden, så du både udvikler dit eget håndværk og er i stand til at samarbejde på tværs af arbejdsområder. Vi tror på, at høj faglighed og videndeling skaber grobund for den nytænkning, der skal til for at sikre borgerne størst mulig livskvalitet – både nu og i fremtiden. Vi sætter handling bag ordene gennem omfattende programmer for uddannelse og lederudvikling og med vores politik for kompetenceudvikling. Er du klar til et job og en karriere, der kalder på faglighed, faglighed, faglighed?

Arbejdsvilkår med værdi og vision

Vi ved, at du og dine kolleger er vores vigtigste ressourcer. Derfor får du medindflydelse og –bestemmelse – både i det daglige og gennem vores formaliserede MED-system. Og derfor arbejder vi løbende på at give vores ledere de bedste forudsætninger for at skabe dialog, dygtighed og dristighed. Samtidig sikrer de din trivsel og et fælles arbejdsmiljø, der inspirerer os til at udvikle vores arbejdsplads sammen. I Region Midtjylland er vi tilmed fuldt ud konkurrencedygtige på løn, pension og medarbejdergoder som bruttolønsordning, feriehuse og fitnessaftaler. Er du klar til et job og en karriere, der giver arbejdsvilkår med værdi og vision?

Job i Region Midtjylland