Som uddannelsesansvarlig bioanlytiker er Lilians hverdag præget af et fag i udvikling og at møde de studerende med engagement om rummelighed.

Udvikling og rummelighed. Det er mit job.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Bioanalytikerfaget er et fag i udvikling

Bioanalytikerfaget har udviklet sig enormt meget over de seneste år.  Der er kommet mere og mere teknologi ind i faget, og det er blevet meget automatiseret. En del at mit arbejde er at formidle, hvad der ligger bagved, og hvorfor det er så vigtigt at gøre det på den bedst mulige måde. Dermed følger også forståelsen for, hvorfor det er så vigtigt for patientens diagnose og behandling.

Jeg kan virkelig godt lide at arbejde med at undervise og vejlede studerende. At formidle noget for andre og at lære noget fra sig. Det allerbedste er at kunne se den udvikling de studerende er igennem, mens de er her. Når ting falder på plads for dem. Når de oplever, at det faktisk er et rigtig spændende fag. At man kan styrke deres engagement, og at de kommer til at brænde for det samme fag, som jeg selv brænder for.

 

Rummelighed og engagerede kolleger er vigtige for de studerende uddannelse

Der kommer mange forskellige studerende med meget forskellig baggrunde og forudsætninger i praktik. Vi vil rigtig gerne have, at de studerende trives, når de er her. Vi vil meget gerne møde dem med engagement og være rummelige. Der skal være plads til dem alle.

Det gode ved at komme i praktik er, at de studerende får lov at få rigtig meget i hænderne. De skal opleve det ansvar, der følger med samtidigt med, at de altid har nogen ved deres side, så de også føler sig trygge ved det. Det er vigtigt, at de får lov at opleve mange aspekter af bioanalytikerfaget.

Det kræver et godt samarbejde at tilrettelægge gode uddannelsesforløb, og en del af mit arbejde er at klæde bioanalytikerne i afdelingen godt på til at have de studerende med på arbejdspladsen, så de ved hvem der kommer, og hvad der skal arbejdes med i det pågældende semester. 

Jeg oplever at have nogle engagerede kolleger, som interesserer sig for at uddanne de studerende og give de studerende et udbytterigt forløb. Jeg synes, vi har en god sparring om, hvordan vi skaber de bedste uddannelsesforløb for studerende.

 

Lilian Christensen
Uddannelsesansvarlig bioanalytiker,
Blodprøver og Biokemi, RH Gødstrup

Vi har også et job til dig

Find et job med hjerne og hjerte i Region Midtjylland. Få overblik over jobopslag fra alle regionens hospitaler, psykiatrien, sociale tilbud og i administrationen.

Find ledige jobs

Job i Region Midtjylland