Møde sygeplejerske Marianne
Som psykiatrisk specialsygeplejerske er der behov for både at være rummelig og specialiseret i Mariannes hverdag.
Rummelighed gør forskellen i samarbejdet
Jeg hjælper mennesker, der har psykisk svært med at finde deres vej i livet. Min opgave er at være en del af patienternes samtaleforløb og kigge på, hvad det er, der udløser deres psykose. Det er vigtigt at stå på sin faglighed, være modig og have omsorg. Du bruger meget dig selv som et redskab i det her job, så man skal også vide noget om, hvem man selv er både fagligt, men også personligt.
Når jeg møder patienterne, er min fineste opgave at få sat ord på, hvem de er som mennesker, hvad deres udfordringer og problematik er, og hvad de har brug for vores hjælp til. Jeg justerer hele tiden i forhold til, hvem det menneske, som sidder over for mig er, og hvordan jeg kan være med til at det patientens liv bedre.
Jeg bliver dygtigere af at sparre med specialiserede kolleger
Jeg giver intensiv, ambulant behandling til mennesker med alvorlige psykiske sygdomme. Behandlingen skal involvere og hjælpe vores patienter, der hvor de er i deres liv ud fra deres ønsker og behov. Min opgave er at være primær behandler. Jeg har samtaler med patienten, og vi har fra til gang en snak om, hvad vi skal have fokus på.
Jeg er en del af vores specialiserede tværfaglige F-ACT team (Flexible Assertive Community Treatment) . Vi arbejder recovery orienteret med fokus på mennesket bag patienten og ikke kun med patientens symptomer.
Vi er 35 kompetente sygeplejersker i klinikken, der bruger hinanden til faglig sparring. Generelt har vi meget fokus på faglig kompetanceløft. En gang om måneden har vi også supervision i teamet, hvor vi sparrer om cases med en ekstern supervisor, som typisk har både en kognitiv og systemisk tilgang. Nogle gange bidrager det til nye perspektiver og løsninger i patientens behandling, andre gange bliver vi bekræftet i, at der er opgaver, som vi ikke kan løfte alene, men kun tværsektorielt. Fagligt er det rigtig godt.
Marianne Johansen
Specialuddannet psykiatrisk sygeplejerske
Afdelingen for psykoser, klinik 1.
Vi har også et job til dig
Find et job med hjerne og hjerte i Region Midtjylland. Få overblik over jobopslag fra alle regionens hospitaler, psykiatrien, sociale tilbud og i administrationen.
Find ledige jobsJob i Region Midtjylland
Find jobs, ansættelsesprocedurer og se nogle af vores medarbejderes fortællinger, hvordan det er er at arbejde i Region Midtjylland.