Koncernøkonomi
Koncernøkonomi har det overordnede ansvar for økonomien i regionen, herunder blandt andet budgetlægning, -opfølgning, regnskabsaflæggelse, revision.
Om Koncernøkonomi
Koncernøkonomi ledes af økonomidirektøren og fire kontorchefer. Koncernøkonomi er en central placeret afdeling med godt 100 medarbejdere, fordelt på 4 kontorer.
Koncernøkonomi varetager den overordnede Økonomistyring på sundhedsområdet gennem bl.a. udvikling af økonomistyringsmodeller og regionens målbilleder, herudover varetages økonomisagsbehandlingen i forhold til hospitaler m.v.
Afdelingen sørger for lægedækningen i regionen og varetager opgaver i overenskomsterne med speciallæger, almen praksis, fysioterapeuter, kiropraktorer, fodterapeuter og psykologer. Koncernøkonomi varetager også drifts- og udviklingsopgaver i forhold til et antal regionsklinikker.
Koncernøkonomi har ansvaret for den økonomiske forvaltning i Region Midtjylland, herunder budgetlægning og -opfølgning, regnskabsaflæggelse, forretningsgange på regnskabsområdet, revision, finansfunktionerne mv.
Desuden varetages strategiske plan- og styringsmæssige opgaver vedr. regionens bygninger og ejendomme, blandt andet omkring miljø og bæredygtighed, anvendelse, vedligeholdelse samt køb og salg af regionens bygninger.
Fra januar 2025 varetager Koncernøkonomi de større byggeopgaver i Region Midtjylland i en ny, samlet bygherreorganisation, som skal sikre kontinuitet, erfaringsopsamling og professionel gennemførelse af regionens byggeprojekter.
Opgaver og ansvarsområder
Ansatte i Koncernøkonomi
Økonomidirektør
Vakant