Præhospitalet har blandt andet ansvaret for den sundhedsfaglige indsats samt den transport, som borgerne tilbydes i forbindelse med transport til og fra behandling.
Læs mere om Præhospitalet her: www.ph.rm.dk
Tætte samarbejder
Opgaverne løses i tæt samarbejde med øvrige beredskabsmyndigheder, regionens hospitaler og de private operatører, som Region Midtjylland har indgået aftaler med om ambulancekørsel, kørsel med liggende patienter, akutlægehelikopter samt kørsel med siddende patienter.
Leverandører til Præhospitalet
Ambulancefirmaerne Falck Danmark og Samsø Redningskorps samt helikopterfirmaet Norsk Luftambulanse løser deres opgaver for Region Midtjylland med ansvar over for Præhospitalets ledelse. Midttrafik løser opgaver vedr. siddende patienttransport. Ligeledes med ansvar over for Præhospitalets ledelse.
Præhospitalets ledelse
Præhospitalet ledes af en præhospital direktør og en lægefaglig direktør, der refererer til Region Midtjyllands direktion.