Abonnér
Dagsorden
til
mødet i HMU Socialområdet
den 28. februar 2025 kl. 09:30
i Tingvej 11, 2. sal tv., 8800 Viborg, frokoststuen

 


Sagnr.: 1-13-3-105-22

1. Velkomst og kort præsentation af programmet (kl. 12.00-12.05)

Sagsfremstilling

HMU-formandskabet ved socialdirektør Ann-Britt Wetche byder velkommen og gennemgår kort programmet for mødet.


Praktiske oplysninger

Det er muligt at parkere gratis i parkeringskælderen eller ved Fotorama på den anden side af Tingvej.


Vi sidder i mindre grupper. Gruppeinddelingen ses ved bordene.


Frokost

Der er frokost kl. 11.30-12.00.


Afbud

  • Tine Beck Jensen
  • Jan Kolding
  • Morten Nedergaard Goeg
  • Tommy Skaalum
  • Lotte Koldtoft
  • Britt Bjerre Christiansen (suppleant Lærke Brahe deltager i stedet)
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-3-105-22

2. Tjek-ind ved bordene (kl. 12.05-12.15)

Sagsfremstilling

Formålet med tjek-ind er at alle 'lander' i rummet og i mødet. Der er en bordet-rundt, hvor alle får mulighed for ultrakort at fortælle de øvrige omkring bordet, hvem man er, og hvad man er optaget af. Det kan både være stort som småt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-3-105-22

3. Godkendelse af dagsordenen og referatet fra seneste møde (kl. 12.15-12.20)

Det indstilles, at HMU

  • godkender dagsordenen
  • godkender referatet fra
    HMU-mødet den 12. december


Sagsfremstilling

Dagsordenen ønskes godkendt, samt referatet fra seneste møde (vedlagt).

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-3-105-22

4. Orientering fra formødet for medarbejderside (kl. 12.20-12.25)

Det indstilles, at HMU

  • tager orienteringerne fra medarbejderside til efterretning.

Sagsfremstilling

Medarbejderside orienterer om, hvad der blev drøftet på formødet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-3-105-22

5. Præsentation af Socialstaben (kl. 12.25-13.05)

Det indstilles, at HMU

  • Tager oplæggene til efterretning


Sagsfremstilling

Vicedirektør Carsten Wulff Hansen og de to kontorchefer Morten Eriksem og Kjeld Nørby samt vicekontorchef Vibeke Kjær-Jensen giver en præsentation af Socialstaben, herunder

  • Organisering og udvalgte data
  • Hvor lykkes vi?
  • Hvad optager os?
  • Hvad udfordrer os?


Præsentationen indledes med et oplæg om Socialstabens organisering, kerneværdier og hovedopgaver, hvorefter HMU i mindre grupper høre mere detaljeret om opgaveløsningen i Socialstaben samt videndeling om vigtige samarbejdspartnere.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-3-105-22

6. Status på Sundhedsreformen, inkl. orienteringer om ’Sammen om handicap’ og Lovforslag om ændring af lov om socialtilsyn (kl. 13.05-13.15)

Det indstilles, at HMU

  • Tager orienteringerne til efterretning


Sagsfremstilling

Socialdirektør Ann-Britt Wetche giver en orientering om, hvad der sker på regionalt og nationalt plan, herunder:

  • Status på sundhedsreformen, herunder regionsloven
  • Rammeaftale om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet
  • Sammen om handicap
  • Lovforslag om ændring af lov om socialtilsyn
  • Arbejdet og kommende høring om at sikre sammenhæng mellem somatik og psykiatri i Region Midtjylland


Det vil være muligt at stille opfølgende spørgsmål til orienteringerne.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-3-72-22

7. Status på arbejdsmiljø- og sikkerhedsarbejdet - inkl. ulykkesdata, politianmeldelser og AT-reaktioner 2024 (kl. 13.15-13.45)

Det indstilles, at HMU

  • Orienteres om godkendelsen af Sikkerhedsmodellen 4.0
  • Orienteres om status på indsatser vedr. arbejdsmiljø- og sikkerhedsarbejdet på tværs af Socialområdet
  • Orienteres om den årlige opgørelse over ulykker, politianmeldelser, besøg og reaktioner fra Arbejdstilsynet

Sagsfremstilling

Sikkerhedsmodellen 4.0 er godkendt

Revideringen af Sikkerhedsmodellen 4.0 er afsluttet (bilag). Modellen blev godkendt på Socialdirektørens ugemøde den 21. januar 2025. Strategisk Chefforum fik den godkendte model til endelig orientering den 27. januar 2025. Specialområderne skal konkret udarbejde lokale sikkerhedsplaner, som skal leve lokalt. Arbejdet med implementeringen vil indgå i dialogen på efterårets ledelsestilsyn for arbejdsmiljø og sikkerhed.


Behov for en styrket arbejdsmiljøindsats

HMU-formandskabet har på baggrund af arbejdsmiljødrøftelsen 7. oktober 2024 udbedt sig konkrete tværgående forslag til en styrket arbejdsmiljøindsats for 2025-2026.

På den baggrund er udarbejdet et udkast til et Implementeringskatalog med 9 konkrete forslag vedr. styrket arbejdsmiljøindsats 2025-2026 (bilag).

Ønsket er fremsagt på baggrund af negativ udvikling på arbejdsmiljøområdet


HR- og arbejdsmiljødata fremlagt på drøftelsen vist blandt andet:

  • At der er sket en betydelig stigning i antallet af fraværsulykker forårsaget af vold
  • At andelen af nyansattes fraværsulykker fortsat er stigende
  • At Socialområdet har det højeste frekvenstal for nyansattes ulykker i Region Midt
  • At antallet af dybdegående analyse med de mest alvorlige hændelser stiger
  • At det gennemsnitlige antal sygefraværsdage ligger på 22,3 dage pr. fuldtidsansat
  • At Socialområdet samlet set får flere reaktioner fra Arbejdstilsynet som vedr. psykisk arbejdsmiljø.


På baggrund af drøftelsen reviderede HMU i oktober 2024 Arbejdsmiljø-HUSET.

Fokus i 2025-2026 vil være på:

  • Reduktion af psykiske belastninger, herunder særligt forebyggelse af fysisk vold
  • Reduktion af nyansattes ulykker, herunder særligt forebyggelse af vold


Resultatet af gruppedrøftelserne på HMU-mødet er resulteret i en række nye anbefalinger til arbejdsmiljøarbejdet lokalt og tværgående jf. HUSET.

Flere af de konkrete forslag i implementeringskataloget udspringer af anbefalingerne.


Årlig status på ulykker, politianmeldelser, besøg og reaktioner fra Arbejdstilsynet

HMU præsenteres årligt for en status på det forgangne års ulykker, politianmeldelser og reaktioner fra Arbejdstilsynet på LMU/specialområdeniveau (bilag). Ulykkesdata er opgjort på skadestyper, med og uden fravær samt overblik over voldsulykker med fravær. Særskilt er desuden en tabel over nyansattes ulykker (medarbejdere med en anciennitet på 0-12 mdr.).

På mødet orienteres HMU om de vigtigste nedslagspunkter fra det vedlagte bilag.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-3-105-22

8. Evaluering af ambitioner og samarbejdskultur i HMU 2023-2025, inkl. anbefalinger og gode råd til det nye HMU (kl. 13.55-14.30)

Det indstilles, at HMU

  • drøfter og videregiver erfaringer og gode råd, eksempelvis om samarbejdskulturen, til det kommende HMU


Sagsfremstilling

Mødet den 28. februar er forventeligt det sidste HMU-møde i den nuværende udvalgsperiode. HMU formandskabet ønsker at videregive erfaringer og gode råd, eksempelvis om samarbejdskulturen, til det HMU der vil have virke i perioden 2025-2027. Opsamlingen fra dagens drøftelser medbringes til det konstituerede møde.


Proces på mødet

Der er afsat 35 min. til punktet, hvor processen er:

  • 5 min.: Kort rammesætning v. HMU formandskabet
  • 15 min.: Drøftelser i mindre grupper (der vælges én fra hver gruppe, der fortæller om de emner/temaer, som gruppen kom omkring). Helt overordnet kan gruppedrøftelserne tage afsæt i følgende spørgsmål:
  • Hvad har kendetegnet HMU for Socialområdet – hvor er vi lykkedes og hvorfor?
  • Hvordan har vi arbejdet sammen, og hvad var der vigtigt at få talt om og hvordan?
  • 15 min.: Opsamling i plenum


HMU besluttede i forbindelse med konstitueringen i april 2023, at der i HMU ønskes et konstruktivt samarbejde, hvor der er rum og mulighed for at få en dialog om vigtige emner – også når der er tale om vanskelige emner.


Samarbejdskulturen skal være kendetegnet ved:

  • HMU skal beskæftige sig med emner, der vedrører det samlede socialområde (og også de mere formelle drøftelser, jf. MED- og Arbejdsmiljøaftalen). Der er væsentligt, at der bliver talt om de ting, hvor man i fællesskab kan bidrage til løsning af opgaverne – arbejde med problemstillingerne 'med den brede pensel'
    • HMU skal være strategisk og innovativt
    • HMU skal være principskabende
    • Nysgerrighed på hinandens praksis – det styrker samarbejdet og bidrager til psykologisk tryghed
    • God idé med blandede grupper (A- og B-side samt nye fra gang til gang)
    • Ordentlighed i drøftelserne
    • Drøftelserne skal tage afsæt i visionen for socialområdet (kerneopgaven skal være i fokus). Merværdi for 'dem, vi er her for'
    • God energi i at tale om det fremadrettede – hvad der optager Socialområdet, fx rekruttering, onboarding og fastholdelse
    • HMU kan spørge LMU’erne om, hvad de ønsker, at HMU skal være optaget af
  • Der skal ikke være a-side og b-side drøftelser. I stedet ét samlet HMU.
    • HMU skal forstyrre og inspirer hinanden positivt. Andre nøgleord er nysgerrighed og samhørighed
    • Tonen: Konstruktiv i den måde, emner behandles på.
    • Opbakning til at medarbejdere og ledere sidder blandet ved mindre borde – også relevant ifm. tema-/gruppedrøftelser.
    • Vanskelige emner skal kunne drøftes ind i HMU, også når det er mulige konfliktfyldte temaer
    • Som udgangspunkt afgives der et fælles høringssvar samlet for HMU
  • Møderne skal være relevante, hvilket indebærer at alle bidrager konstruktivt og deltager aktivt – både før, under og efter møderne.
    • Det skal fremgå på dagsordenen, om punktet er til drøftelse eller til orientering. Orienteringspunkter fremgår sidst på dagsordenen, og behandles kun, hvis der fremkommer spørgsmål til punktet
  • Afholdelse af møderne
    • Kort præsentation af de enkelte specialområder med afsæt i en fast skabelon. HMU medlemmerne er ansvarlige herfor. Som første punkt på dagsordenen.
    • Forslag om at møderne holdes lokalt og skiftevis i de enkelte specialområder
    • Fast punkt på dagsordenen om 'Hvad kommunikeres fra HMU' i form af en kort video med de tre vigtigste pointer fra mødet. Det skal være agil kommunikation, der rammer bredt.


  • Evaluering af møderne
    • Møderne i HMU skal altid evalueres. Der skal afsættes den fornødne tid hertil, så vi løbende kan justere, når/hvis noget kalder herpå
    • Metoden/formen skal gentænkes, fx med inspiration i flg. spørgsmål: Lærte vi noget i dag, noget vi skal tage med hjem til LMU’erne
    • Evalueringen kan også til tider være kvalitativ


Samarbejdet med LMU'erne skal være kendetegnet ved:

  • Vigtigt at få sikret et godt tilbageløb og en kobling til LMU'erne
  • Nødvendigt med en opmærksomhed på, hvordan LMU’erne kan ‘dryppe opad’ til HMU. Fx et punkt på LMU 'Hvad vil I gerne fortælle HMU/hvad er LMU optaget af?'





Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-73-32-23

9. Orientering om Socialområdets regnskabsresultat for 2024 (kl. 14.30-14.40)

Det indstilles, at HMU

  • tager regnskabsresultatet for 2024 til orientering

Sagsfremstilling

Socialområdets regnskabsresultat for 2024 viser et overskud på 28,6 mio. kr.


Specialområderne udgør heraf:


  • DOK: 0,8 mio kr.
  • Holmstrupgård: 2,3 mio. kr.
  • SBU: -3,1 mio. kr.
  • SKH: 0,2 mio. kr.
  • SAU: 1,5 mio. kr.
  • SOH: 1,0 mio. kr.
  • SUA: 2,8 mio. kr.
  • SVO: 2,7 mio. kr.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-16-4-80-23

10. Status på Sensum One projektet (kl. 14.40-14.50)

Det indstilles, at HMU

  • tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Ann-Britt Wetche giver HMU en kort mundtlig orientering om status på Sensum One projektet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-3-105-22

11. Kommunikation fra mødet (kl. 14.50-14.55)

Det indstilles, at HMU

  • Beslutter, hvad der skal kommunikeres fra mødet samt hvordan


Sagsfremstilling

Der ønskes en kort drøftelse af, hvad der skal kommunikeres til LMU-formandskaberne samt hvordan (video, mail eller andet).

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-3-105-22

12. Gensidige orienteringer og eventuelt (kl. 14.55-15.00)

Det indstilles, at HMU

  • gensidig orienterer hinanden

Sagsfremstilling

Der ønskes en gensidig orientering om stort som småt.

HMU formandskabet vil kort orientere om drøftelserne fra dialogkonferencen den 10. januar 2024 med RMU og de øvrige HMU-formandskaber om initiativet i OK-24 vedrørende ’Sammen om udviklingen af de regionale arbejdspladser-initiativet’.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-3-105-22

13. Evaluering af mødet (kl. 15.00-15.05)

Det indstilles, at HMU

  • evaluerer mødet.
  • siger tak for denne HMU-periode

Sagsfremstilling

Der ønskes en evaluering af mødet.

Tilbage til toppen