Fuld bedøvelse
- Du skal sove under operationen, dette kaldes fuld bedøvelse.
- Du skal møde fastende og tørstende.
- Forud for bedøvelse får du lagt et tyndt plastikrør i hånden. Herigennem får du den bedøvende medicin.
- Du får overvågningsudstyr på, som måler blodtryk, puls og iltindhold i blodet under operationen. Der sidder en anæstesisygeplejerske hos dig som styrer bedøvelsen under operationen.
- Du skal kun tage medicin, hvis det er aftalt i ambulatoriet.
- Du vågner 5-10 min efter der er slukket for bedøvelsen.
- Bedøvelsen kan gøre dig døsig og omtumlet de efterfølgende timer.
Hyppigste bivirkninger
- De hyppigste bivirkninger er kvalme og opkastning. Det kan vi afhjælpe ved at give dig medicin.