Dine data
Få viden om hvordan vi behandler og beskytter dine personlige oplysninger, når vi bruger dem i vores daglige arbejde.
I Region Midtjylland vil vi gøre det mere tydeligt for dig som borger, bruger eller patient, hvordan og hvornår dine personoplysninger håndteres.
Vi bruger en række oplysninger om dig i vores daglige arbejde, og her på siden kan du få et større indblik i, hvordan vi behandler og beskytter disse persondata.
Læs om dine rettigheder og om regionens oplysningspligt.
Persondatapolitik
I regionens persondatapolitik finder du blandt andet oplysninger om, hvordan vi får personoplysninger, og hvordan vi håndterer dem. Derudover får du information om sikkerhedsbrud og klagemuligheder.
GDPR/Databeskyttelsesforordning
Formålet med GDPR, databeskyttelsesforordningen, der gælder fra den 25. maj 2018, er at give dig, som borger, bedre kontrol over dine data. Der registreres flere og flere data om os alle, og mulighederne for at bruge og udveksle dem er større end nogensinde. Derfor er der behov for at styrke kravene til sikkerheden. Samtidig skærpes konsekvenserne i form af bøder, hvis kravene ikke overholdes.
I Region Midtjylland fortsætter vi med at passe godt på dine personoplysninger. Du har nu mulighed for at få et større indblik i, hvilke oplysninger vi har om dig, og hvordan vi bruger dem.