500 ambassadører for kvalitet på hospitalerne
I dag og i morgen, onsdag og torsdag, er de første godt 100 medarbejdere fra hospitalerne i Region Midtjylland ved at blive uddannet til kvalitetskoordinatorer.
Sammen med hospitalerne har afdelingen for Kvalitet og Sundhedsdata i Region Midtjylland sat gang i en storstilet uddannelsesindsats, hvor 500 medarbejdere skal gennemgå et to-dages kursus for at blive kvalitetskoordinatorer. Uddannelsen er et klart bevis på, at processen med at blive akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel allerede er i fuld gang.
De 500 nye kvalitetskoordinatorer skal især rekrutteres fra afdelingerne, centrene og afsnittene. Her skal de være med til at sikre, at den viden og de tanker som bliver formuleret på nationalt niveau og i de enkelte hospitalers kvalitetsafdelinger bliver bragt ud til afdelingerne, hvor man skal arbejde med at få standarderne til at fungere i virkeligheden.
For yderligere information
Kontakt: Elin Kallestrup, fuldmægtig i Kvalitet og Sundhedsdata, 8728 4846 / elin.kallestrup@stab.rm.dk
Læs mere på www.kvalitetsinstitut.dk