Utryghed ved akutplan prægede borgermøde i Holstebro
Torsdag aften var turen kommet til Holstebro, og dermed det sidste i rækken af fire borgermøder, som Region Midtjylland har arrangeret som led i høringsfasen for regionens forslag til akutplan. Men de omkring 200 borgere, der mødte op i Musikteatret torsdag aften, havde ladet roserne blive hjemme. Kritiske spørgsmål og kommentarer til forslaget blev støttet af klapsalver, mens flere udtalelser og forklaringer fra paneldeltagerne blev mødt af misfornøjede tilråb som ”nej” og ”vrøvl”.

Borgerne var klart utilfredse og udtalelser om, at det vil koste liv understregede en udbredt utryghed ved forslaget.
Indledningsvis havde sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen forklaret, at akutplanen blandt andet skal sikre et ligeligt tilbud til alle borgere i regionen.
- Vi kan ikke have ét kvalitetsniveau i én del af regionen og et andet, i en anden del af regionen, sagde han med henvisning til de forskellige ordninger Midtjylland har arvet fra amterne.
Geografisk skævhed
Men den opgave syntes borgerne ikke, at regionens forslag havde løst godt nok.
- Når man ser på kortet, ser det meget skævt ud. I mangler meget geografisk lærdom fra folkeskolen i det her, sagde en borger, Jens Christian Christiansen med henvisning til planens placering af fem akuthospitaler i henholdsvis Viborg, Randers, Århus, Horsens og Herning.
- Spørgsmålet er, om en borger i Århus ville acceptere at køre 110 km. for at komme til et akuthospital. Hvorfor skal der kun være sygehuse i midt og øst, spurgte Carsten Visholt fra Struer mens Anne Simonsen fra Tarm spurgte, om liv er mindre værd i den vestlige del af regionen.
Flere deltagere mente, at placeringen af akutmodtagelser med det vestligste hospital i Herning, ville koste liv. Eksempelvis blev en trafikulykke i Thyborøn, hvor patienten mister blod, eller en graviditet uden for livmoderen nævnt som eksempler på tilfælde, hvor det er vigtigt at komme hurtigt frem til akutmodtagelsen.
Til det sagde blandt andet paneldeltager Cheflæge Per Østergaard Jensen fra Hospitalsenheden Vest at afstand selvfølgelig betyder noget.
- Men det der først og fremmest betyder noget i dag er, at hjælpen kommer hurtigt frem. Med de muligheder vi har for at hjælpe på skadestedet med moderne ambulancer, betyder afstand absolut mindre. Den del af diskussionen er der supergod evidens for. Det kan ikke diskuteres. Det er spørgsmålet om tiden der går fra man bliver syg til ambulancen når frem, der er afgørende, sagde han.
Hvorfor Herning
Forsamlingen havde også meget svært ved at forstå, hvorfor regionens embedsmænd har foreslået, at Herning skal være akuthospital frem for Holstebro. Indledningsvis havde afdelingschef i regionen, Lars Dahl Pedersen forklaret, at valget havde været svært. Men det der talte for Herning var bedre bygningsmæssige rammer og så, at det er sværere at rekruttere personale til Holstebro. Men det argument købte forsamlingen ikke.
- Rekruttering handler også om velvillighed fra politikernes side. Om at skabe gode rammer. Nu har man udsultet Holstebro over et stykke tid, og jeg kan selv se, at med den her plan, må jeg til at søge østover igen. Tror I ikke, at man kan rekruttere folk til Holstebro, hvis man skaber spændende arbejdsforhold, sagde en læge, der netop var blevet ansat i Holstebro.
Esther Jacobsen, der præsenterede sig selv som hjemmeløbende fra Thyholm og som har taget initiativ til underskriftindsamling og et tidligere borgermøde spurgte, om der dog ikke var nogen af planlæggerne, der havde set på afstand.
- Tryghed, det får vi ikke ved at komme til Herning. I siger, at øvelse gør mester: Kære venner, gå hjem og prøv med en plan én gang til – I skal nok blive mestre…
Direktør for Hospitalsenheden Vest, Henning Vestergaard, understregede, at de fem vestlige hospitaler skal ses under ét. Det er nødvendigt at samle kræfterne, så de enkelte enheder bliver større og stærkere for at klare sig i konkurrencen med de øvrige hospitaler.
- De fem enheder vi har her – hvis vi gør ingenting, hvis vi lader dem køre, mens alt andet bliver samordnet, så vil de tabe. Så vil de forsvinde. Men hvis vi samler dem vil vi blive større. Samlet set har vi en volumen, der er større end Skejbys, sagde han.
Politikerne lytter
Aftenens panel bestod af embedsmænd fra regionen, og flere tilhørere kritiserede, at det ikke var politikerne, der sad deroppe. Men regionsrådsformand Bent Hansen (S), der indledte og afsluttede mødet forklarede, at politikerne netop ikke sad i panelet, fordi de endnu ikke havde taget nogen beslutning. I stedet sad de i salen for at lytte, og vil også modtage et skriftligt referat fra mødet på linie med de skriftlige høringssvar, folk og organisationer sender ind.
Først når høringsfasen slutter den 14. september begynder de politiske forhandlinger, forklarede Bent Hansen og oplyste, at den endelige beslutning herefter bliver truffet på regionsrådsmødet den 24. oktober.
Læs mere om regionens forslag til akutplan – find høringssvar og følg debatten her på regionens hjemmeside (link til akutdebatten)
Foto: Henrik Brøns/Region Midtjylland.