Om risikoen for blodtransfusion
'
Sundhedsstyrelsen informerer:
I forlængelse pressens omtale af to tilfælde af HIV-smitte med blodtransfusion på Rigshospitalet skal Sundhedsstyrelsen meddele følgende:
Generelt om blodtransfusioner
Blodtransfusion skal kun gives, når behandlingen ud fra en lægefaglig vurdering er absolut påkrævet. Når en patient har behov for blodtransfusion, vil gavnen af denne behandling langt overskygge den minimale risiko. I Danmark bliver alle, der får lov til at donere blod, grundigt spurgt om deres helbred og deres livsstil, før de bliver tappet. Donoren skriver under på, at de
afgivne oplysninger er korrekte. Formålet er at sikre, at donor kan tåle at afgive blod, og ikke mindst, at patienten ikke vil tage skade af blodet.
Donorblod bliver undersøgt for tegn på virussmitte, inden det bruges. Det drejer sig om HIV og virus, der giver leverbetændelse af type B og C. Risikoen for, at en blodtransfusion fører til en alvorlig komplikation, herunder smitte med virus, er samlet set meget lille. Der forekommer i hele Danmark 5-20 tilfælde årligt af alvorlige bivirkninger på i alt 450.000 givne blodtransfusioner. Kun få af de tilfælde skyldes smitsom sygdom overført fra blodet. De fleste alvorlige bivirkninger skyldes forbytningsfejl og kroppens modreaktion på at få blod fra et andet menneske.
Hvad skal du som modtager af blod være opmærksom på
På trods af alle sikkerhedsforanstaltninger kan der opstå bivirkninger, og i yderst sjældne tilfælde alvorlige komplikationer efter en blodtransfusion. Hvis du får det dårligt efter at have modtaget blod, skal du kontakte det hospitalhvor du er i behandling eller din praktiserende læge. Symptomerne kan være feber, bleghed, uforklarlig træthed, mørkfarvet urin, gulsot, kvalme og manglende appetit.
Sundhedsstyrelsen
Enhed for Tilsyn
Islands Brygge 67
2300 København S
Tlf. 7222 7400
Fax 7222 7414
E-post info@sst.dk
Dir. tlf. 7222 7804
E-post eft@sst.dk
Sundhedsstyrelsen informerer:
I forlængelse pressens omtale af to tilfælde af HIV-smitte med blodtransfusion på Rigshospitalet skal Sundhedsstyrelsen meddele følgende:
Generelt om blodtransfusioner
Blodtransfusion skal kun gives, når behandlingen ud fra en lægefaglig vurdering er absolut påkrævet. Når en patient har behov for blodtransfusion, vil gavnen af denne behandling langt overskygge den minimale risiko. I Danmark bliver alle, der får lov til at donere blod, grundigt spurgt om deres helbred og deres livsstil, før de bliver tappet. Donoren skriver under på, at de
afgivne oplysninger er korrekte. Formålet er at sikre, at donor kan tåle at afgive blod, og ikke mindst, at patienten ikke vil tage skade af blodet.
Donorblod bliver undersøgt for tegn på virussmitte, inden det bruges. Det drejer sig om HIV og virus, der giver leverbetændelse af type B og C. Risikoen for, at en blodtransfusion fører til en alvorlig komplikation, herunder smitte med virus, er samlet set meget lille. Der forekommer i hele Danmark 5-20 tilfælde årligt af alvorlige bivirkninger på i alt 450.000 givne blodtransfusioner. Kun få af de tilfælde skyldes smitsom sygdom overført fra blodet. De fleste alvorlige bivirkninger skyldes forbytningsfejl og kroppens modreaktion på at få blod fra et andet menneske.
Hvad skal du som modtager af blod være opmærksom på
På trods af alle sikkerhedsforanstaltninger kan der opstå bivirkninger, og i yderst sjældne tilfælde alvorlige komplikationer efter en blodtransfusion. Hvis du får det dårligt efter at have modtaget blod, skal du kontakte det hospitalhvor du er i behandling eller din praktiserende læge. Symptomerne kan være feber, bleghed, uforklarlig træthed, mørkfarvet urin, gulsot, kvalme og manglende appetit.
Sundhedsstyrelsen
Enhed for Tilsyn
Islands Brygge 67
2300 København S
Tlf. 7222 7400
Fax 7222 7414
E-post info@sst.dk
Dir. tlf. 7222 7804
E-post eft@sst.dk