Hospitalsledelsen Vest inviterer til første spadestik for den nye strålebehandlingsenhed ved Regionshospitalet Herning. Festlighederne foregår torsdag den 6. december 2007 fra klokken 10.30 til 12.00.
Som en del af Stråleplanen for Region Midtjylland besluttede regionsrådet 2. maj 2007 at igangsætte byggeriet af Onkologihuset.
Baggrunden for beslutningen er, at behovet for strålebehandling i Region Midtjylland er større end det, som man kan dække med regionens nuværende kapacitet og ikke mindst, at man regner med, at behovet for strålebehandling vil vokse yderligere.
I Onkologihuset vil der primært blive behandlet patienter, som kræver behandlinger, hvor teknikkerne er enkle og standardiserede, og hvor behandlingen kun medfører få bivirkninger. For eksempel palliativ strålebehandling og postoperativ strålebehandling af brystkræftpatienter.
Med bygningen af Onkologihuset i Herning opfylder Region Midtjylland et ønske om, at regionens borgere skal tilbydes behandling af høj faglig kvalitet.
Fakta om arrangementet
Første spadestik bliver taget torsdag den 6. december 2007 fra klokken 10.30 til 12.00.
Stedet er forhallen ved indgang V på Regionshospitalet Herning
På gæstelisten er blandt andre regionsrådsformand Bent Hansen, vicedirektør Kjeld Martinussen, medlemmer af regionsrådet, Hospitalsledelsen Vest, Hospitalsledelsen Århus, afdelingsledelser, ansatte og interesseorganisationer.
I forbindelse med receptionen er der produceret materiale om byggeriet og dets fremtidige brug, ligesom der også er sat tid af til evt. interviews fra kl. 11.35-11.55.
Flere oplysninger
Maria Postás, kommunikationsmedarbejder, Hospitalsenheden Vest, tlf. 9927 2024 / 2137 5012 - mapos@ringamt.dk