Lavt uddannede patienter har i dag en større risiko for at få en ny blodprop og for at dø end højt uddannede med flere resurser. For at give lige muligheder for overlevelse og livskvalitet skal hjertepatienter behandles forskelligt.
Det viser en ny undersøgelse af et forsøg udviklet i et samarbejde mellem Århus Sygehus, Hjerteforeningens rådgivningscenter i Århus, Sociallægeinstitutionen Århus Kommune og Afdelingen for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Center for Folkesundhed i Region Midtjylland har koordineret forsøget og står bag den videnskabelige undersøgelse.
Forsøget viser konkret, at det nytter at give et udvidet tilbud om rehabilitering til de svageste hjertepatienter. Ekstra støtte som f.eks. en kontaktsygeplejerske, telefonopfølgning og en forebyggende helbredssamtale bidrager til at fastholde patienten i rehabiliteringen. Dermed får de det fulde udbytte af den medicinske behandling og bedre mulighed for at få en sundere livsstil. Resultaterne fra forsøget præsenteres på en heldagskonference på Skejby Sygehus, tirsdag den 11. december.
Mål for indsatsen
Hjerterehabilitering, der imødekommer den enkeltes behov, resulterer f.eks. i:
• at flere patienter fra udsatte grupper overhovedet får startet i rehabilitering
• større deltagelse i rehabiliteringen for alle patienter
• at hjertepatienter bliver bedre til at tage deres medicin
• at flere når behandlingsmålene for kolesteroltal og blodsukkerniveau.
Undersøgelsen viser samtidig, at forekomsten af angst og depression er dobbelt så høj blandt patienter, der karakteriseres som udsatte. Hver tredje patient i den udsatte gruppe har således tegn på depression. Angst og depression spiller ind på patienternes evne til at kvitte tobakken og motionere. Undersøgelsen peger derfor på, at der er behov for systematisk og professionel indsats i forhold til psykiske symptomer.
Rehabilitering som del af behandlingen
Overlæge Mogens Lytken-Larsen, der stod i spidsen for den socialt differentierede indsats på Århus Sygehus, konstaterer at de individuelt tilpassede rehabiliteringsforløb har forbedret prognosen for alle patienterne, også de socialt udsatte.
- Succesen i projektet bunder i den meget høje patientdeltagelse, som skyldes, at rehabiliteringen har ligget i naturlig forlængelse af behandlingen. Også de ekstra tilbud har betydning. Rigtig mange patienter har dermed fået gavn af den medicinske efterbehandling og de tilbud om livsstilsændring, som er vigtige for at forebygge nye hjerteproblemer, siger Mogens Lytken-Larsen, nu ledende overlæge på Hjerteafdelingen, Odense Universitetshospital.
Hjerterehabilitering nytter
Hjerteforeningens direktør Susanne Volqvartz har med stor interesse fulgt projektet.
- Der er i dag solid dokumentation for, at hjerterehabilitering virker. Det kan derfor undre, at sundhedsloven kun stiller krav om fysisk genoptræning og ikke et sammenhængende rehabiliteringsforløb målrettet hjertekarpatienter. Jeg håber, at den nye viden fra Århusprojektet åbner øjnene for, at hjerterehabilitering kan og skal tilpasses den enkelte hjertepatient, og at alle skal have adgang til hjerterehabilitering i hele Danmark.
Manual guider fagpersonalet
Resultaterne fra forsøget offentliggøres i forbindelse med konferencen. Samtidig præsenteres en ny manual med konkrete anvisninger til fagpersoner, der skal tilrettelægge hjerterehabiliteringsforløb.
Pressen er velkommen til at deltage i konferencen.
Se vedlagte program, rapport samt manual, som også kan hentes på Center for Folkesundheds hjemmeside: www.folkesundhed-midt.dk
Yderligere oplysninger
Lucette Meillier, sundhedskonsulent og koordinator for Århus projektet, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, tlf. 2398 3722
Ingrid Villaing, sundhedschef i Hjerteforeningen, tlf. 2962 0079
Region Midtjylland
