I forbindelse med kampagnen ”Operation Life” offentliggøres de såkaldte HSMR-tal: HospitalsStandardiserede MortalitetsRater. Tallene for tredje kvartal 2007 er nu beregnet, de viser, at mortaliteten er faldende i Region Midtjylland.


I forbindelse med kampagnen ”Operation Life” offentliggøres de såkaldte HSMR-tal: Hospitals Standardiserede Mortalitets Rater. Tallene for tredje kvartal 2007 er nu beregnet, de viser, at mortaliteten er faldende i Region Midtjylland.

Operation Life, der gik i gang i april 2007, er et projekt med det formål at forbedre patientsikkerheden på danske hospitaler. Region Midtjylland deltager i projektet og for at kunne vurdere, om dødeligheden falder eller stiger på regionens hospitaler, bliver der hvert kvartal beregnet nye mortalitetstal eller HSMR-tal, som de også kaldes. Basistallene for 2006 er tidligere offentliggjort og findes her på gjemmesiden.

Nu offentliggøres tallene for tredje kvartal af 2007. Bemærk at tallene ikke kan bruges til at sammenligne hospitalerne indbyrdes. På grund af beregningsmetoden giver det udelukkende mening at sammenligne hvert enkelt hospital med sig selv over tid.

For hele regionen er mortaliteten, som i de forudgående kvartaler, under landsgennemsnittet. Mortaliteten er i tredje kvartal endda faldet i forhold til de forudgående kvartaler. Det er dog endnu for tidligt at sige, om dette skyldes systematiske forbedringer, eller om det er udtryk for statistisk tilfældighed. Tallene er behæftet med en vis statistisk usikkerhed.

Som noget nyt er der også beregnet mortalitetstal i 8 forskellige diagnosegrupper for 2006. Disse tal er behæftet med endnu større statistisk usikkerhed, da patientgrundlaget i hver enkel diagnosegruppe er ret begrænset.

Region Midtjylland følger projektet og tallene fremover og fortsætter arbejdet med at forbedre patientsikkerheden gennem Operation Life og andre tiltag.

HSMR-tal 3. kvartal 2007

Læs mere om Operation Life – blandt andet baggrund, beregningsmetode og deltagere på projektets hjemmeside www.operationlife.dk

Flere oplysninger
Leif Vestergaard Pedersen, Sundhedsdirektør, tlf. 8728 5040 Leifvestergaard.Pedersen@stab.rm.dk


Hans Peder Graversen, afdelingschef, Kvalitet og Sundhedsdata, tlf. 8728 4840 HansPeder.Graversen@STAB.RM.DK