Vækstforum satser på at udvikle ledelse på nye måder
12.12.07:
Vækstforum i den midtjyske region satser på at forny ledelsesudviklingen. Målet er at skabe intet mindre end en 'ledelsesbølge'. Det er resultatet af et arbejde, en tænketank netop har fremlagt.
Heraf fremgår det, at ledelse er et afgørende råstof til at realisere virksomhedernes mulige vækst. Samtidig står det klart, at der er brug for at forny måden som ledelse skal professionaliseres på. Et væsentligt middel hertil er at koble praksis og teori sammen på en ny måde gennem anvendelsen af videobaserede cases, som har deres afsæt i praksis.
Konkret skal en række ledere, rådgivere, undervisere, og studerende i løbet af 2008-09 gøre sig erfaringer med, hvordan video-cases kan understøtte læring i ledelse. Målet er at udvikle en ny platform for, hvordan ledelse kan udvikles både i praksis og i undervisningen. Projektet vil blive forestået af tværgående gruppe bestående af repræsentanter fra virksomheder, rådgivningsområdet, uddannelses- og forskningsinstitutioner samt organisationer. Erfaringerne fra forløbet fremlægges og drøftes på en ledelsesdag i efteråret 2009, hvorefter satsningerne eskaleres.
Tænketanken, der har udarbejdet strategien for ledelsesudvikling, havde til opgave at undersøge, hvordan ledelsesudvikling mest effektivt kan gennemføres med udgangspunkt i ledernes behov. Målet er at øge kvaliteten af ledelsesudøvelsen i regionen for at skabe vækst.
Kontakt:
Projektleder, Christian Fredsø Jensen, Innovation & Forskning, RM, Christian.Fredsoe@ru.rm.dk, tlf. 20729472
Formand for tænketanken, professor, Flemming Poulfelt, CBS, fp.lpf@cbs.dk , tlf. 4045 5940
Medlem af tænketanken, Afdelingsleder, Annemette Digmann, Innovation & Forskning, RM, Annemette.Digmann@RU.RM.dk, tlf. 2342 3511