Der blev lyttet, og der blev stillet spørgsmål til ikke mindst Sundhedsstyrelsen, da Region Midtjylland tirsdag 6. februar åbnede for debatten om den behandling af akutte patienter.
Relevante spørgsmål
Hvor mange akut-hospitaler skal der være i Region Midtjylland? Er en ambulance-helikopter en god løsning? Hvordan skal de praktiserende læger indgå i akutberedskabet? Det var spørgsmål som disse, der havde fået mere end 200 deltagere til at møde op i regionsrådssalen til præsentation og diskussion af Sundhedsstyrelsens rapport om fremtidens akutte beredskab.
Anbefalinger
Rapporten rummer en række overordnede anbefalinger om fremtidens sundhedsvæsen. Den er i øjeblikket i høring, og regionsrådet skal senest 1. marts give dets mening til kende.
– Rapporten lægger op til omfattende og markante ændringer af det samlede sundhedsvæsen. Ikke her og nu, men over en periode på 5 – 10 år, sagde overlæge Lone de Neergaard, enhedschef i Sundhedsstyrelsen.
Kvalitet frem for nærhed
Med udgangspunkt i sundhedsloven argumenterede hun for at lade høj kvalitet gå frem for nærhed.
– I dag er der for stor forskel på kvaliteten i forhold, til hvor i landet man er, og hvornår på døgnet man bliver behandlet, lød hendes argumentation for at ændre på tingenes tilstand. En argumentation, som har fået Sundhedsstyrelsen til at anbefale, at der skal være mindst 200.000 – 400.000 borgere for at give grundlag for at drive et akut hospital.
Forandringer koster
Modspil fik Lone de Neergaard masser af. Både fra tilhørerne og i form af et ekspertpanel. Her viste cheflæge Morten Noreng, Regionshospitalet Randers, blandt andet, hvor store bygningsmæssige ændringer der skal til, hvis man skal følge Sundhedsstyrelsens forslag og indrette det enkelte hospital med én fælles akut modtagelse.
Mangler beviser
Også Ulrich Fredberg, Regionshospitalet Silkeborg, gav igen fra ekspertpanelet. Som repræsentant for Specialerådet for Intern Medicin gav han en beskrivelse af de udfordringer, der er, når en medicinsk patient indlægges akut. Han stillede spørgsmålstegn ved, hvor meget egentlig bevisførelse, der ligger i Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Lige som han advarede imod at lave for store enheder, som kan betyde mange flytninger af patienter mellem specialiserede afdelinger.
Plads til forskelle
Mødet sluttede med en spørgerunde. Her gjorde Lone de Neergaard det klart, at Sundhedsstyrelsen er indstillet på at lytte til de argumenter, som kommer ind via høringsrunden. På spørgsmålet om det nu kun er de praktiserende læger, som kan visitere patienter til en skadestue, lød det fra hende:
– Vi ved godt, at der er forskelle regionalt, og det må være regionens opgave at planlægge ud fra de regionale forskelle. Det kan vi ikke gøre nationalt. Lægerne skal heller ikke nødvendigvis visitere direkte. Sygeplejerskerne kan godt gøre det, men inden for en lægelig ramme.
Hvad med pengene
Også spørgsmålet om penge kom på bordet. Fra regionsrådsmedlem Aage Koch-Jensen (K) lød det blandt andet, om Sundhedsstyrelsen har penge til ombygning af hospitaler?
– Ja, der ligger store, store, store omkostninger i de ombygninger. Men det er regionerne og regeringen, som må drøfte den sag. Vi har ikke tænkt i økonomi. Du kan sige, at det er nemt, men det er nu engang den rollefordeling, der er, sagde Lone de Neergaard.
Borgernes mening
Regionsrådet sender som nævnt 1. marts et svar til Sundhedsstyrelsen. Herefter tager Sundhedsstyrelsen stilling til de bemærkninger, som er indkommet og udarbejder en endelig rapport.
På baggrund af den endelige rapport udarbejder Region Midtjylland sit forslag til indretningen af den akutte behandling i regionen. Forslaget bliver vedtaget til september. Men først efter at borgere, kommuner, medarbejdere, organisationer mv. har haft lejlighed til at kommentere det.
Læs flere fakta og meninger om akutdebatten