Regionsrådet har sendt et høringssvar til Sundhedsstyrelsen om den fremtidige indretning af akutberedskabet i Region Midtjylland. I hovedtræk inviterer regionsrådet til fortsat dialog med Sundhedsstyrelsen om en øget indsats for den akutte patient. Først og fremmest ved at samle akutmodtagelsen ét sted på hospitalet. Men også ved at sende specialuddannet sundhedspersonale af sted til ulykkesstederne for hurtigt og kompetent at begynde behandlingen af svært tilskadekomne og alvorligt syge.

På sit møde 27. februar har regionsrådet godkendt et samlet svar på Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den fremtidige indretning af akutberedskabet.

Regionsrådsformand Bent Hansen (S) lagde på mødet ud med at udtrykke sin tilfredshed over den store interesse, der har været for at deltage i debatten om Sundhedsstyrelsens rapport.

– Rigtigt mange har afgivet høringssvar. Både formelt, men også i medierne og på nettet har debatten gået, sagde Bent Hansen.

Interesse var der også fra en gruppe borgere fra Silkeborg, som forud for mødet overrakte 19.178 underskrifter imod nedskæringer på Regionshospitalet Silkeborg.

Først senere på året bliver det dog mere konkret, hvor og hvordan regionen vælger at indrette det akutte beredskab. Det sker på baggrund af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens endelige rapport, som forventes færdig til maj.

Regionsrådets forslag til akutstruktur i Region Midtjylland sendes i høring fra 20. juni og skal vedtages endeligt af regionsrådet 26. september.

Regionsrådet lægger i sit svar til Sundhedsstyrelsen stor vægt på opkvalificering af den præhospitale indsats. Det gælder især den del indsatsen, som kører på fire hjul – bl.a. ambulancer, lægebiler og anden patienttransport. Regionsrådet ønsker, at de sundhedsfaglige kompetencer i ambulancerne og på alarmcentralerne skal udvikles og vedligeholdes, ligesom brugen af telemedicin skal være et væsentligt aktiv i den præhospitale indsats. Allerede i dag er der telemedicin i samtlige ambulancer i Region Midtjylland. Udstyret anvendes typisk til hjertepatienter til patienter med akut blodprop i hjernen.

Regionsrådet ser alene lægehelikoptere som et supplement til den præhospitale indsats på hjul. Økonomi, bemanding og placering af lægehelikoptere skal analyseres nærmere, lød det fra mange sider under mødet i regionsrådet.

Samlet modtagelse på hospitalet

Regionsrådet tilslutter sig også behovet for at prioritere akutte patienter, når de er ankommet til hospitalet. Det er rådets opfattelse, at patienter med flere sygdomme og uklare diagnoser har brug for en anden og mere tværfaglig diagnose end den, de bliver tilbudt på forskellige specialeafdelinger i dag. Andre grupper af akut indlagte patienter, blandt andet børn og fødende, har andre behov og skal derfor forsat indlægges direkte på en f.eks. børneafdeling eller fødegang.

Som en betydelig del af akutberedskabet vil regionsrådet arbejde videre med Sundhedsstyrelens anbefaling om at samle de forskellige akutte specialer i en fælles akutmodtagelse på hvert enkelt hospital. Det kan gøre akut-medicin til et attraktivt karrierevalg for læger, skriver regionsrådet i sit høringssvar. Konkret opfordrer politikerne Sundhedsstyrelsen til at overveje at etablere akutmedicin som et selvstændigt speciale.

Øvelse gør mester

Regionsrådet er enige i, at der er en sammenhæng mellem kvalitet og volumen, og at en velfungerende akutmodtagelse bør have et befolkningsgrundlag af en vis størrelse. Men regionsrådet mener til gengæld, at det er uklart, om et befolkningsgrundlag på 200.000 kan anses for at være et absolut minimum.

Uanset tallet vil flere borgerne fremover få længere vej til en akutmodtagelse, end de har i dag. Derfor vil der, udover en styrket præhospital indsats på fire hjul, også være brug for at etablere skadeklinikker eller lignende funktioner, hvor patienter kan få behandlet mindre skader, konkluderer regionsrådet.

Regionsrådet lægger afstand til Sundhedstyrelsens anbefalinger om, at det altid skal være specialister, der tager imod akutte patienter.

Sundhedsstyrelsen har i sin rappport krævet, at der bør være en speciallæge til stede døgnet rundt for alle specialerne i en samlet akutmodtagelse. Det krav er for svært at virkeliggøre i lyset af den aktuelle og kommende mangel på speciallæger også for de næste 5 – 10 år, lyder vurderingen fra regionsrådet. Og regionsrådet vil i det videre arbejde også lade sig inspirere af de gode erfaringer man har fra blandt andet Århus Amt. Her har sygeplejersker den første telefoniske kontakt med patienterne og står for den videre visitation.

Samlet set ønsker politikerne i Region Midtjylland en mere smidig udgave af det akutte beredskab end den model, Sundhedsstyrelsen tegner omridset af i deres foreløbige anbefalinger.

Næste skridt bliver en åben høring med de faglige specialeråd i Region Midtjylland 26. marts.

Yderligere information

Region Midtjyllands høringssvar som PDF-fil

http://www.rm.dk/sundhed/hospitalsplanlægning/akutdebatten

Bent Hansen, regionsrådsformand, tlf. 8728 5010 eller 4031 3707

Leif Vestergaard Pedersen, direktør, tlf. 8728 5040 eller 2124 2316

Lars Dahl Pedersen, afdelingschef, tlf. 8728 4430 eller 4031 3230