Projekt giver udviklingshæmmede indflydelse på eget liv
Landsdækkende konference 7. februar i Odense. 4 midtjyske institutioner har deltaget i projektet
Rigtig megen god viden bliver aldrig omsat til praksis. Men ved brug af kendt viden er det eksempelvis muligt at hjælpe udviklingshæmmede til at få mere indflydelse på deres eget liv.
I årene 2005 - 2006 har 16 projekter i hele landet arbejdet med brugerindflydelse og i hvert fald 15 projekter har haft dokumenterbart gode resultater. Det har vist sig, at selv mennesker der er meget udviklingshæmmede og ikke har verbalt sprog har fået mere indflydelse på deres eget liv.
Projekterne har benyttet sig af ”gennembrudsmetoden”, der gennem struktureret netværkssamarbejde har gjort det muligt at omsætte kendt viden til praksis.
Det er Danske Regioner, der har iværksat gennembrudsprojektet, institutionerne har selv stået for den praktiske gennemførelse, mens Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland har stået for rådgivning af institutionerne i brug af gennembrudsmetoden og hjælp til dokumentation.
Den 7. februar er der en landsdækkende konference i Odense, som samler op på hele projektet.
Projekter i midtjylland:
Fra midtjylland har fire institutioner deltaget. Herunder følger en kort beskrivelse af hvert af de fire projekter, samt navn og telefonnummer på kontaktpersoner.
Voksenskolen, Skive: Aktivitetshus og voksenskole for voksne udviklingshæmmede. Institutionens projekt har haft to mål. Dels at indføre en digital handleplan og dels at give unge der skal i et praktikforløb indflydelse på, hvad de gerne vil.
Adresse: Arvikavej 1, 7800 Skive
Kontaktperson: Dorte From (Sødisbakke tlf.: 9668 2525) Hovednummer: 9752 1366
Skovbrynskollegiet, Skjern: Bosted for voksne udviklingshæmmede over 30 år. Beboerne ønskede selv at blive inddraget mere i, hvad pædagogerne talte om i de møder, der handlede om beboerne.
Adresse: Fasanvej 16, 6900 Skjern
Kontaktperson: Jesper Astrup, tlf.: 9735 0420
Tingagergården, Tilst: Bosted for udviklingshæmmede. Projektet har handlet om at lære beboerne selv at administrere lommepenge. Blandt andet i forbindelse med aktiviteter og rejser.
Adresse: Tilst Skolevej 17, 8381 Tilst
Kontaktperson: Andreas Korsgaard, tlf.: 8739 1774 eller til administrationen, tlf.: 8739 1770
Voksenskolen Mariebjerg, Vemb: Dag og døgnskole til unge voksne mellem 18 og 25 år. Projektet har handlet om at få indflydelse på indkøb af mad i boenheden. Det viste sig, at den tavle, de unge skrev deres ønsker op på, efterhånden også blev brugt til at ytre sig om andre behov og ønsker.
Adresse: Burvej 2, 7550 Vemb
Kontaktperson: Lisbeth Kjærgaard, tlf.: 9610 1054
Yderligere information:
Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland;
Jette Dalsgaard Andersen, tlf.: 8728 4933 jette.dalsgaard@stab.rm.dk
René Buch Nielsen, tlf.: 2046 3242