Hans Jørgen Frederiksen tiltræder som ledende overlæge på Kirurgisk Afdeling i Hospitalsenheden Vest.
Hans Jørgen Frederiksen har tidligere været ansat som administrerende overlæge i Kirurgisk Afdeling på det daværende Herning Sygehus, men blev i 2004 ansat som overlæge i Sundhedsstaben i Ringkøbing Amt med ansvar for EPJ og registrering. Dette job har han bestridt frem til i dag.
Hans Jørgen Frederiksen vil fortsat sidde med i såvel EPJ-styregruppen som i registreringsgruppen i Hospitalsenheden Vest lige som han også fremadrettet vil varetage en række nationale opgaver i regi af Sundhedsstyrelsen i forhold til registrering og registreringsprocedurer.
Hans Jørgen Frederiksen er således en erfaren leder med et stort fag-ligt og administrativt netværk.
Sammen med ledende oversygeplejerske Elsebeth Borg kommer han til at stå i spidsen for en afdeling, som står overfor spændende orga-nisatoriske og faglige udviklingsmuligheder, herunder ikke mindst i relation til implementering af den akutplan, som regionsrådet har vedtaget.
Hospitalsledelsen glæder sig til det kommende samarbejde og ønsker HJF velkommen i afdelingsledelseskredsen.
Flere oplysninger
Den nye afdelingsledelse vil indtil videre have kontor på Regionshospitalet Holstebro og kan træffes på tlf. 9912 5021 / 9999 2152.