Ens ambulance-regler er planmæssigt på vej

Senest til nytår vedtager medlemmerne af det Midtjyske regionsråd en ny plan for det præhospitale beredskab. Den beslutning blev truffet af Forberedelsesudvalget - altså forløberen for Regionsrådet - i 2006.

Med historiske rødder i de tidligere amter, er der i dag lidt varierende regler for, hvornår alarmcentralen vælger at sende ambulancer afsted. Men helt efter planen, vedtager regionsrådet altså nye og ens retningslinier for bl.a. ambulancerne inden årsskiftet.

- Forberedelsesudvalget vedtog, at akutplanen der definerer hvilke hospitaler der tager imod akut-syge, skulle vedtages først, siger sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen.

Regionsrådet behandler akutplanen endeligt den 24. oktober. - og bagefter fortsætter arbejdet med planlægge den præhospitale indsats, siger sundhedsdirektøren.


Flere oplysninger

Sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen tlf. 2124 2316

Kontaktoplysninger på medlemmerne af regionsrådet.