04.09.07: Ryger kunsten ud med badevandet – eller skal den ud i verden? Kan samarbejdet mellem erhvervsliv og kunstnere blive bedre eller er det en utopi? Det er nogle af de spørgsmål, deltagerne skal debattere på en konference torsdag den 6. september i Brande.
Ryger kunsten ud med badevandet – eller skal den ud i verden? Kan samarbejdet mellem erhvervsliv og kunstnere blive bedre eller er det en utopi?
Det er nogle af de spørgsmål, deltagerne skal debattere på en konference torsdag den 6. september. Konferencen, der har titlen ”Ud med kunsten”, foregår på Remisen i Brande, og den er arrangeret af Region Midtjylland, Regional Udvikling.
Region Midtjylland har indbudt beslutningstagere fra kulturområdet, kunstnere, kunstinstitutioner til at debattere, hvordan fremtiden kan tegne sig for hele kunstområdet.
Konferencen indledes ved regionsrådsformand Bent Hansen. Herefter kommer der forskellige input fra interessante oplægsholdere og til sidst vil der være fire workshops, hvor deltagerne kan arbejde med temaerne fra oplæggene.
Temaerne for konferencen er:
• Fremtiden
• Rammebetingelser
• Internationalisering
• Samarbejde med erhvervslivet
Region Midtjylland forventer, at arbejdet i workshops munder ud i nogle egentlige netværk, der efterfølgende kan videreudvikle temaerne.
Oplægsholderne:
• Hans Kr. Didriksen, kulturdirektør i Holstebro Kommune
• Svend Erik Jensen, kultur- og fritidschef i Skanderborg Kommune
• Khaled Ramadan, billedkunstner
• Karen Degett, billedkunstner
• Knud Jeppesen, direktør, Sanita A/S
• Elle Mie Ejdrup Hansen, institutleder v. Institut for Industrielt Design & Interaktive Medier, Designskolen Kolding
• Hanne Damgaard, kulturdirektør i Horsens Kommune
• Henrik Broch-Lips, kunstkritiker og kurator
Se programmet for konferencen her.