Ved midnat natten til onsdag den 16. april gik en række sundhedsfaglige organisationer i konflikt.
15 timer inde i konflikten som udbrød ved midnat, natten til onsdag, er 29.037 behandlinger aflyst på hospitalerne i Region Midtjylland. De aftaler som bliver aflyst er alle planlagte operationer og behandlinger, som hverken truer liv eller førlighed hos de berørte patienter.
Opgørelsen over aflyste behandlinger dækker perioden fra den 16. april og til og med den 25. april.
Antallet af aflyste aftaler er gjort op for Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Silkeborg, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus, Regionshospitalet Randers og den samlede psykiatri.
- Regionshospitalet Horsens: 2.509 aflysninger
- Hospitalsenheden Vest: 4.532 aflysninger
- Regionshospitalet Viborg: 3.385 aflysninger
- Regionshospitalet Silkeborg: 2.931 aflysninger
- Regionshospitalet Randers: 2.860 aflysninger
- Århus Universitetshospital, Århus Sygehus: 7.500 aflysninger
- Psykiatrien: 2.000 aflysninger
- Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus: 3.320 aflysninger
- Samlede aflysninger til og med 25. april 29.037
De patienter som konflikten rammer, får besked via brev. I brevet er der også oplysninger om, hvordan patienterne skal forholde sig under konflikten.
Patienter med en klar diagnose får sammen med brevet om aflysningen også en henvisning til privathospital. Den kan de vælge at bruge eller vente til konflikten er overstået.
Patienter og presse kan læse mere om konsekvenserne af konflikten på www.RegionMidtjylland.dk. På siderne om konflikten er der blandt andet svar på en række ofte stillede spørgsmål.
Flere oplysninger
Direktør Leif Vestergaard Pedersen tlf. 8728 4050 / 2124 2316