Europæisk partnermøde om biomasse og bioenergi i Viborg
21-04-2008
110 virksomheder og organisationer fra i alt 16 europæiske lande mødes 22. og 23. april i Tinghallen i Viborg til et europæisk partnermøde inden for biomasse og bioenergi.
I løbet af de to dage vil hver virksomhed holde på forhånd planlagte individuelle møder med i gennemsnit 15 andre virksomheder.
Håndværksrådet International A/S, Euro Info Center Viborg, er ledende partner på projektet. Center for Bioenergi og Miljøteknologisk innovation i Tjele samt Væksthus Midtjylland er også partnere, og der er desuden nationale partnere i 16 andre EU-lande. Projektet er støttet af EU.
Partnereventen åbnes officielt tirsdag formiddag af bl.a. Regionrådsformand Bent Hansen (S) og energi- og klimaminister Connie Hedegaard (C).
Region Midtjylland – Regional udvikling er repræsenteret med en stand under hele arrangementet. Her vil bl.a. megasatsningen inden for energi og miljø blive præsenteret.
Flere oplysninger
![]() |
Ulrik Thomassen, udviklingskonsulent Region Midtjylland, Regional Udvikling Telefon: 87 29 52 77 ulrik.thomassen@ru.rm.dk |