Legetøj på intensivafdelingen på Regionshospitalet Randers bringer glæde til indlagte børn i en ellers hård tid. Carlsbergs Mindelegat har doneret 5000 kr. til bl.a. bøger, dukker, film og gameboys.
Intensivafdelingen på Regionshospitalet Randers har jævnligt børn indlagt med alvorlige sygdomme eller skader, der kræver intensiv behandling og overvågning. Det er en tung tid for børnene, men med penge fra Carlsbergs Mindelegat har afdelingen kunnet købe legetøj, der kan give børnene lidt adspredelse, så de for en stund glemmer sygdom og smerter.
- Med pengene har vi fået mulighed for at gøre lidt ekstra for børnene. Selvom børnene er meget syge, kan tiden alligevel ofte føles lang for dem, og her kan lidt højtlæsning fra forældrene, en film, et puslespil eller et gameboyspil gøre dagen lidt lysere for børnene, siger sygeplejerske Stine Helsing, som samme med afdelingssygeplejerske Lene Thougaard har ansøgt om pengene og indkøbt legetøjet til afdelingen.
- Legetøjet kan både være med til at give børnene ro og afslapning og aktivere dem. Vi mærker tydeligt, at børnene er glade for det nye og moderne legetøj, og samtidig oplever vi, at aktiveringen kan være med til at få børnene til at sove bedre, siger Stine Helsing.
Børnene på intensivafdelingen fejler mange forskellige ting - det kan f.eks. hjerteproblemer, alvorlig sukkersyge og menigitis. Børn med svære skader efter trafikuheld kommer også på den intensive afdeling.
Billeder
Hent:
Gregers på intensiv - højformat
Gregers på intensiv - bredformat
Begge billeder er af drengen Gregers og de er taget på Intensiv Afsnit på Regionshospitalet Randers.
Billederne er til fri afbenyttelse.
Yderligere information
Sygeplejerske på Intensiv Afsnit, Stine Helsing, tlf. 8910 2221
Afdelingssygeplejerske på Intensiv Afsnit, Lene Thougaard, lkt@rc.aaa.dk, tlf. 8910 2223
Vedlagte fotos er til fri disposition. Billederne viser drengen Gregers på Intensiv Afsnit på Regionshospitalet Randers.