825.000 kr. til forskning i graviditet
2900 kvinder har klikket sig ind på www.Snart-Gravid.dk og tilmeldt sig det århusianske forskningsprojekt, der skal afklare, hvorfor danske kvinder har sværere ved at blive gravide end andre kvinder i Europa. Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom har netop bevilget yderligere 825.000 kroner til projektet.
2900 kvinder har klikket sig ind på www.Snart-Gravid.dk og tilmeldt sig det århusianske forskningsprojekt, der skal afklare, hvorfor danske kvinder har sværere ved at blive gravide end andre kvinder i Europa.
Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom har netop bevilget yderligere 825.000 kroner til projektet.
”Vi er positivt overraskede over, at så mange unge kvinder har meldt sig til projektet, og oplever, at der er et kæmpe behov for oplysning på området. Deltagerne stiller mange spørgsmål og er meget videbegærlige, fortæller professor Henrik Toft Sørensen, der er en af forskerne bag Snart-Gravid.dk.
”Mange søger specifik information om, hvordan de selv kan være med til at øge deres mulighed for at blive gravid. Derfor er det glædeligt, at vi kan udvide projektet yderligere og på sigt give dem klare svar på, hvilke faktorer, der har indflydelse på, hvor hurtigt man bliver gravid.”
Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Århus Universitetshospital indledte projektet i juni sidste år, og siden har www.Snart-Gravid.dk haft 110.000 hits på hjemmesiden. Forskerne forventer at kunne udvide med det dobbelte antal deltagere i løbet af foråret.
”Det vil give bedre og endnu mere pålidelige resultater, der vil være til stor gavn for kvinder fremover”, vurderer Henrik Toft Sørensen.
En af de ting, der har overrasket forskerne positivt, er kvindernes meget omhyggelige besvarelser af undersøgelsen. Mange ønsker at udvide svarene i spørgeskemaerne med deres personlige kommentarer og kommer med forslag til flere spørgsmål.
Deltagerne oplever, at de er med til at hjælpe andre og ser det som en fornem opgave at være med til at afklare, hvorfor det ikke altid er så lige til at blive gravid. Samtidig bliver de mere bevidste om deres livsstil alene ved at deltage i undersøgelsen, hvilket muligvis i sig selv er med til at fremskynde graviditeten.
”Inden vi gik i gang med at prøve at blive gravide, levede vi rimelig sundt og var begge ikke-rygere, så det har ikke været nødvendigt at lave så meget om. Men jeg var for eksempel ikke opmærksom på, at kaffe kunne være skadeligt, som jeg læste på www.Snart-Gravid.dk,” fortæller Pia Skovmøller, der er 31 år og har deltaget i undersøgelsen fra opstarten. Via forskningsprojektets hjemmeside blev hun endvidere opmærksom på altid at tjekke piller og smertestillende medicin nøje, inden hun anvender det.
”Da jeg ikke var blevet gravid efter at have prøvet en måned, droppede jeg kaffe og alkohol, men jeg blev stadig ikke gravid. Så tænkte jeg, at det kommer, når det kommer”.
Og det gjorde det. Pia Skovmøller venter sit første barn til juni.
Flere oplysninger om Snart-Gravid.dk:
www.snart-gravid.dk
Ellen Margrethe Mikkelsen, seniorforsker, MPH, ph.d., Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, em@dce.au.dk, tlf. 8942 4814
Henrik Toft Sørensen, professor, ledende overlæge, dr.med., Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, hts@dce.au.dk, tlf. 8942 4800
Fakta om snart-gravid.dk
Case
Pia Skovmøller, der har deltaget i projektet udtaler sig gerne yderligere om sin oplevelse som deltager og kan kontaktes via Klinisk Epidemiologisk Afdeling.