Det er ikke kun børn, der kan være urolige, have problemer med at sidde stille og fastholde opmærksomheden; også voksne kan lide af sygdommen ADHD – det der før i tiden var kendt som DAMP. Region Midtjyllands voksenpsykiatri Distrikt Vest en temadag torsdag d. 28. februar i Aulum Fritidscenter fra kl. 9 til kl. 16.


Det er ikke kun børn, der kan være urolige, have problemer med at sidde stille og fastholde opmærksomheden; også voksne kan lide af sygdommen ADHD – det der før i tiden var kendt som DAMP. Region Midtjyllands voksenpsykiatri Distrikt Vest en temadag torsdag d. 28. februar i Aulum Fritidscenter fra kl. 9 til kl. 16.

Det skønnes, at der i gennemsnit er mindst ét barn med ADHD i hver eneste folkeskoleklasse, og børnene bliver voksne.

Mange voksne med ADHD oplever, at de render panden mod en mur i det kommunale behandlingssystem, fordi der ikke er nok kendskab til diagnosen. De bliver opfattet som besværlige klienter, der er svære at holde styr på, og uroen det er netop en del af sygdommen. Mange voksne med ADHD bliver afhængige af alkohol og narko. De forsøger at dæmpe uroen med stoffer og alkohol. En del ender også som kriminelle, fordi de har svært ved at styre deres impulser.

ADHD-voksne kan behandles med medicin og med psykosocial støtte, der giver dem hjælp til at strukturere deres hverdag, så de kan fungere på en arbejdsplads og i familien og i andre sociale sammenhænge.

Erfaringerne fra Regionspsykiatrien Herning viser, at det er meget tilfældigt, hvor godt de ADHD-ramte bliver hjulpet. Meget afhænger af, om de tilfældigt møder læger og sagsbehandlere, der er interesserede i og har en viden om sygdommen.

Interessen for temadagen har været stor. 150 lokale politikere og ansatte i Regionspsykiatrien og kommunerne har meldt sig til temadagen for at blive bedre klædt på til at hjælpe voksne med ADHD.

Formålet med temadagen er også at skabe øget opmærksomhed om ADHD, så de ramte får bedre behandlingsmuligheder blandt andet ved, at behandlingspsykiatrierne, regionen og kommunerne arbejder bedre sammen om at hjælpe de voksne med ADHD.

En større viden om ADHD vil kunne hjælpe flere til at få stillet den rigtige diagnose, så de kan få den rigtige hjælp. En rigtig diagnose og den rigtige hjælp betyder både bedre livskvalitet for de ramte og færre udgifter i behandlingssystemet og kommunerne.

Mange voksne med ADHD, der ikke har fået den rette hjælp, har nemlig svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet og får derfor sygedagpenge. Den rigtige medicin og den rigtige støtte vil i langt de fleste tilfælde betyde, at de voksne med ADHD sagtens kan passe et arbejde og få et velfungerende familieliv.

Flere oplysninger
Overlæge Erik Pedersen, Regionspsykiatrien Herning: 99 27 24 44 (telefontid 8-10 og 13-14)
Kognitiv konsulent Erno Larsen, Odense: 20 47 07 52
Journalist i Voksenpsykiatrien, Distrikt Vest Marianne Jakobsen: 87 28 42 19, 21 72 91 79

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer.