13-02-2008


For at støtte regeringens mål om mere uddannelse til flere vil Region Midtjylland kortlægge, hvad der afgør de unges vej igennem – eller uden om - uddannelsessystemet. Hver 8. midtjyde får aldrig en uddannelse.

3.300 midtjyder bliver netop i disse dage bedt om at holde en pause fra det, de ellers er i gang med af uddannelse, familieliv, arbejde eller fritidsaktiviteter. En kort pause, som de skal bruge til at svare på 37 spørgsmål om deres baggrund, deres uddannelse, hvis de ellers har valgt en, deres boligforhold, økonomi og forventninger til fremtiden.

De 37 spørgsmål går tæt på
de unge og beskæftiger sig
med deres baggrund, erfaringer
med uddannelse og arbejde,
deres livssituation og
forventninger til fremtiden.

De 3.300 midtjyder har det til fælles, at de fyldte 18 år i 2000 og altså i dag er omkring 26 år, og deres svar skal give Region Midtjylland og uddannelsesinstitutionerne et fingerpeg om, hvad der afgør unges valg af uddannelse, hvorfor nogle opgiver midt i et forløb, og hvorfor nogle helt undgår at uddanne sig og dermed indsnævrer deres jobmuligheder senere i livet og bliver mere sårbare over for ledighed.
Svarene sammenholdes desuden med allerede kendt statistik for samtlige 14.000 25-årige i regionen.

”Vi går tæt på de unge med vores spørgsmål, og vi er spændt på at høre, hvad de egentlig tænker om uddannelse”, siger uddannelseskonsulent Bodil Primsø, Regional Udvikling, Region Midtjylland.
”Som region har vi en interesse i, at flere uddanner sig, fordi vi ved, at uddannelse er forudsætningen for vækst og velfærd”.
En særlig udfordring er, at drenge er mindre tilbøjelige til at få en uddannelse end piger. Men hvis undersøgelsen kan give et billede af, hvilke drenge, det er, der holder sig tilbage, og hvorfor, er man da et skridt nærmere på vej til at udligne forskellen.

Ifølge Bodil Primsø vil undersøgelsen også geografisk gå tæt på de unge og afdække, om der er særlige ”øer”, hvor borgerne ikke har tradition for at uddanne sig.
”Hvis vi finder den slags ”cold spots”, som briterne benævner dem, er det vigtigt at vide for vejlederne i disse områder, så de kan tage højde for det”, siger Bodil Primsø. 

Tilsvarende kan kommuner og uddannelsesinstitutioner have gavn af at vide, hvad der i virkeligheden tæller, når de unge skal vælge fremtid. Om det er en smart hjemmeside, en glittet brochure, en engageret vejleder, forældrene eller noget helt andet.

Den omfattende spørgeskemaundersøgelse, der ventes afsluttet i løbet af foråret, skal ses i sammenhæng med regeringens mål om, at flere unge skal have en uddannelse i fremtiden. Nærmere bestemt, at 95 procent af de unge, der går ud af 9. klasse i 2015, mindst skal have en ungdomsuddannelse i bagagen 25 år senere. Derudover skal mindst halvdelen have fuldført en videregående uddannelse.

Som tendensen er i den midtjyske region i dag, kan man kun forvente, at 83 procent af de nuværende 9. klasses elever får en ungdomsuddannelse, mens 47 procent vil få en videregående uddannelse. 12 procent vil stå helt uden uddannelse og erhvervskompetence i den midtjyske region, mens det vil gælde for 14,7 procent på landsplan.

Illustrationer til artiklen