10-01-08
Erhvervskonjunkturer: Andelen af virksomheder i Region Midtjylland, der forventer vækst og flere ansatte er faldet i løbet af det sidste halve år.
Region Midtjylland spørger jævnligt et panel af midtjyske direktører om deres forventninger til udviklingen og sidste nye måling viser, at optimismen er dalende. Der er færre små og mellemstore virksomheder, der forventer vækst nu end i august måned.
– Selvom optimismen er lidt mindre nu, så er der grund til at bemærke, at der stadig er otte ud af ti virksomheder, der forventer minimum samme omsætning, siger Bent Mikkelsen, der er afdelingsleder i Regional Udvikling i Region Midtjylland.
– Det er værd at bemærke, at to ud af tre af de optimistiske virksomheder også forventer, at væksten bliver i regionen, siger Bent Mikkelsen og peger på, at kun to procent af virksomhederne forudser, at væksten kommer i lande udenfor Europa.
Undersøgelsen viser også, at der væksten i omsætningen følges med vækst i antal ansatte. Det er især i Østjylland, der er problemer med at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft.
Yderligere oplysninger:
Bent Mikkelsen, afdelingsleder for Virksomheds- og kompetenceudvikling, Regional Udvikling, Region Midtjylland. Tel. tlf. 8728 5270.