Etniske minoriteter har massive sundhedsproblemer

En helt ny landsdækkende undersøgelse sætter nu tal på sundhed, sygelighed og livsstil blandt indvandrere fra Ex.-Jugoslavien, Tyrkiet, Somalia, Iran, Irak, Pakistan, Libanon/Palæstina og efterkommere fra Tyrkiet og Pakistan.

Resultaterne præsenteres i morgen på en stor konference i Århus. Her skal beslutningstagere, sundhedsplanlæggere og forskere fra hele landet diskutere, hvordan man kan styrke indsatsen for at forbedre sundheden blandt etniske minoriteter.

Flere sygdomme på én gang

Undersøgelsen peger blandt andet på, at de samme langvarige sygdomme, som er hyppige blandt danskerne, også optræder blandt etniske minoriteter, blot i langt større omfang. F.eks. har nogle indvandrergrupper mere end tre gange så ofte en ryglidelse som etniske danskere.

23-40 % af indvandrerne fra Ex-Jugoslavien, Libanon/Palæstina og Irak har en forbigående psykisk lidelse, f.eks. angst eller depression mod ca. 10 % blandt etniske danskere. Hos alle indvandrergrupper, bortset fra indvandrere fra Iran, forekommer diabetes 6 til 8,5 gange så hyppigt som blandt etniske danskere, hvor 2 % har diabetes.
 
Særlig markant er det, at 25-48 % af indvandrerne har tre eller flere samtidige sygdomme. Der er dog stor variation mellem indvandrergrupperne.

Undersøgelsen omfatter også efterkommere af pakistanske og tyrkiske indvandrere i alderen 18-39, og her er det positivt at se, at sygdomsbilledet ligner det, der gælder for etniske danskere i samme aldersgruppe.

Større risikoadfærd

Undersøgelsen viser desuden, at mange indvandrere har en mere risikobetonet livsstil end etniske danskere med hensyn til rygning og mængden af fysisk aktivitet, ligesom andelen af svært overvægtige er væsentlig højere i nogle af indvandrergrupperne end blandt etniske danskerne.

F.eks. ryger 33-40 % fra Ex-Jugoslavien, Libanon/Palæstina og Tyrkiet dagligt, sammenlignet med 25 % blandt danskerne. Kvinder ryger dog markant mindre end mændene og etnisk danske kvinder. Mindre end 10 % af kvinderne fra Irak, Pakistan og Somalia er dagligrygere. Et stort flertal af rygerne siger, at de ønsker at holde op med at ryge.

Sundhedsgevinst ved forebyggelse

Ifølge John Singhammer, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, som har gennemført undersøgelsen, kalder den på at sundhedsvæsenet udviser særlig opmærksomhed over for etniske minoriteter og deres sundhed.
- Der er behov for en særlig indsats over for indvandrere, både når de er syge og med hensyn til forebyggelse. Der er f.eks. rigtig mange, der ryger. Men samtidig er der en stor vilje til at holde op, og det er et godt udgangspunkt for en målrettet rygestopindsats, der vil kunne give en mærkbar sundhedsmæssig effekt. Især blandt efterkommere vil gevinsten på det forebyggende felt være stor, siger John Singhammer.

Hjælp til kommunernes indsats

Else Smith, chef for Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse glæder sig over den nye undersøgelse.
- Det er godt, at vi nu har fået gennemført denne undersøgelse, så vi kan følge udviklingen i de store etniske gruppers sundhedstilstand, sådan som vi jo også gør i resten af befolkningen. Social ulighed i sundhed er et fokusområde for Sundhedsstyrelsen. Derfor vil vi i de kommende år have stor opmærksomhed på etniske minoriteters sundhed, siger Else Smith.

Ellen Breddam, som er leder af Sundhedscenter Vollsmose, Odense Kommune, er ikke overrasket over resultaterne.
- Fra det daglige arbejde i sundhedscentret ved vi jo godt, at der er mange sundhedsmæssige problemer blandt etniske minoritetsgrupper. Men det er rigtig vigtigt, at vi nu har pålidelige data, der viser sygdomsbelastningen og de udfordringer vi står over for. Det kan hjælpe os med at målrette indsatsen, ikke kun i kommunens sundhedstilbud, men også i andre kommunale indsatser.

Lige adgang til sundhed

Professor Allan Krasnik, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, understreger, at man er nødt til at tilpasse sundhedsindsatsen til de forskellige gruppers behov, hvis der skal være lige adgang til sundhed. 
- Undersøgelsen bekræfter, at det danske sundhedsvæsen skal behandle mange indvandrerpatienter med belastende kroniske sygdomme. Men både sygdomsmønstre og sundhedsadfærd varierer en del mellem indvandrergrupperne. Det stiller nye krav til sundhedspersonalets kompetencer og til sundhedsvæsenets evne og villighed til at tilpasse indsatsen til de forskellige gruppers behov, - en nødvendighed, hvis vi vil sikre lige adgang til sundhed, fastslår Allan Krasnik.

Bredt samarbejde om undersøgelsen

Undersøgelsen omfatter indvandrere i alderen 18-66 år og efterkommere i alderen 18-39 år fra de ikke-vestlige lande, som er repræsenteret i undersøgelsen. Disse grupper udgør ca. 3,6 % af indbyggerne i Danmark, svarende til ca. 120.000 personer. 

Bag undersøgelsen står et partnerskab bestående af Århus, København og Odense kommuner, Regionerne Midtjylland, Syddanmark og Hovedstaden samt Sundhedsstyrelsen. Desuden deltager Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.

Læs mere om konferencen og hent rapporten: ”Etniske minoriteters sundhed – en undersøgelse af sundhed og sygdom blandt otte etniske grupper i Danmark.” på:
www.folkesundhed-midt.dk

Etniske minorieteters sundhed - sammenfatning, 14 sider PDF

Regionsformand Bent Hansen, Region Midtjylland, er tilfreds med rapporten, der giver et billede af sundhedstilstanden, så man kan målrette indsatsen.

Pressemeddelelse fra Århus Kommune, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg: Sundhedsrådsformand finder resultaterne dybt foruroligende. Der er behov for en målrettet indsats for at undgå at etniske grupper sakker sundhedsmæssigt agterud. 

Pressen er velkommen til at deltage i konferencen, men bedes melde sig til på tlf: 2485 5950.

Kontaktpersoner