Århus Kommune og Region Midtjylland har indledt et samarbejde, der skal sikre en bedre og mere ensartet beskrivelse af de sager, der henvises til udredning på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Det vil sikre en hurtigere diagnosticering af disse børn og unge og dermed nedbringe ventelisterne.

Modelfoto: Trist pige
Århus Kommune og Region Midtjylland har indledt et samarbejde, der skal sikre en bedre og mere ensartet beskrivelse af de sager, der henvises til udredning på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Det vil sikre en hurtigere diagnosticering af disse børn og unge og dermed nedbringe ventelisterne.


Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital har i lighed med andre børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger oplevet stigende ventetider igennem de senere år.

Bent Hansen og Louise Gade har på et møde aftalt at indlede et samarbejde om at nedbringe ventelister udover den række initiativer regionen allerede har taget.

I forlængelse af den aftale har repræsentanter for Århus Kommune og Region Midtjylland indledt en møderække for at se på, hvad det i fællesskab er muligt at gøre for at nedbringe ventelisterne på det børne- og ungdomspsykiatriske område.

- Jeg kan ikke leve med, at vi har accepteret så lange ventetider på det børne- og ungdomspsykiatriske område. Vi er derfor i regionen i gang med at se på, hvad vi konkret kan gøre for at nedbringe ventelisterne på området, siger regionsrådsformand Bent Hansen.

Århus er en stor kommune, og ca. en fjerdedel af de børn, der står på ventelisten, er børn, der er tilknyttet Børn og Unge. 24 % af disse børn har dog ventet mindre end 2 måneder på et tilbud.

- Det er urimeligt, at vores sårbare børn og unge skal vente lang tid på en diagnose. Derfor er jeg utrolig glad for, at regionen er i gang med en offensiv indsats samt, at vi i Århus Kommune, som repræsenterer en ¼ af børn på ventelisterne, kan bidrage med vores ekspertise i bestræbelserne på at nedbringe ventelisterne, siger rådmand Louise Gade.

Repræsentanter fra Region Midtjylland og Århus Kommune, Børn og Unge, har haft det første møde og har aftalt principper for den videre samarbejdsproces. Arbejdet med at nedbringe ventelisterne i Børne- og Ungdomspsykiatrien er nu gået i gang. Region Midtjylland har gennem hele 2008 arbejdet intensivt på at kunne nedbringe ventetiden til børne- og ungdomspsykiatrisk udredning og behandling. Resultatet viser sig aktuelt i faldende ventetid og som følge heraf en mindre venteliste. Alene i 2008 er ventelisten faldet med 22 %.

Der er i det hele taget et påtrængende behov for ekstra ressourcer til at skabe forbedrede specialpædagogiske muligheder for de mest sårbare børn og unge. Det drejer sig for eksempel om tiltag i forhold til en tidlig og forebyggende indsats for børn og unge med alvorlige psykiske lidelser, og altså herunder være med til at sikre en hurtig korrekt udredning og diagnosticering af børn og unge i Børne- og Ungdomspsykiatrien. Børn og Unge i Århus Kommune vil i forlængelse af drøftelser med regionen arbejde på at styrke den specialpædagogiske indsats og herunder at gøre det såkaldte basisteam permanent.



Flere oplysninger
Regionsrådsformand Bent Hansen, tlf. 8728 5010 / 4031 3707 / bent.hansen@rr.rm.dk
Rådmand Louise Gade, tlf. 8940 2350 / 5157 5700

Pressemedarbejder Katrine Solvang, tlf. 8940 3400 / 5157 6711

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer.