04-07-2008
Den familiemæssige baggrund spiller en stor rolle, når unge skal vælge uddannelse, viser en undersøgelse blandt 25-årige i Region Midtjylland. Den viser også, at kun få unge arbejder eller læser i udlandet, og at det er almindeligt for 25-årige at få økonomisk hjælp af mor og far.
Med ”Unges uddannelsesvalg i Region Midtjylland” har Region Midtjylland forsøgt at få en forklaring på, hvorfor nogle af regionens unge vælger at uddanne sig, mens andre tabes i uddannelsessystemet og dermed bliver mere sårbare over for ledighed senere i livet.
Og dermed et fingerpeg om, hvad regionen og uddannelsesinstitutionerne kan gøre for at støtte regeringens mål om, at mindst 95 pct. af de unge skal have en ungdomsuddannelse, mens mindst halvdelen skal have en videregående uddannelse.
2.100 unge mennesker med det tilfælles, at de var 18 år i år 2000 og boede i Region Midtjylland, har svaret på 37 spørgsmål om deres geografiske, økonomiske og familiemæssige baggrund, deres overvejelser i forhold til uddannelse samt om deres holdninger til omverdenen i al almindelighed.
Vigtige valg
Disse mennesker er nu omkring 25 år og har allerede truffet flere valg, der har betydning for deres fremtidige uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Således afslører rapporten, at hver fjerde af dem stadig står uden nogen form for uddannelse. I bykommunerne er det endnu flere, nemlig 28 procent, mens det i yderkommunerne ”kun” er 21 procent.
Der er samtidig en sammenhæng mellem de unges uddannelsesniveau og deres familiemæssige baggrund - ikke kun socialt, men også geografisk. Således spiller det tilsyneladende en rolle for valget af karriere, om man er født og opvokset i storbyen eller på landet.
De unge, der bor langt væk fra de store byer, er ganske vist mere tilbøjelige til overhovedet at få en uddannelse, men de er til gengæld også tilbøjelige til at vælge en kortere uddannelse end deres jævnaldrende i bykommunerne.
Faglig interesse
På spørgsmålet om, hvorfor de unge netop valgte den uddannelse, de er i gang med eller har afsluttet, svarer over 90 pct., at det var selve det faglige i uddannelsen, der trak.
Denne tendens er dog mindre blandt de unge fra bykommunerne, hvor flere peger på familien som afgørende for valget, lige som 6 pct. svarer, at de ikke vidste, hvad de ellers skulle vælge.
Standfugle
Til trods for, at der tales umådelig meget om globaliseringen og kunsten at imødegå den kan det overraske, at de unge i så lille omfang slår deres folder i udlandet.
Således har 70 procent af dem ikke været i udlandet i mere end tre måneder - hverken for at rejse rundt, arbejde eller uddanne sig.
Nej, de bliver hjemme som standfugle - og en del af dem bliver tilmed så meget under forældrenes vinger, at de stadig som 25-årige modtager økonomisk hjælp fra forældrene. Det gør nemlig 17 procent af de unge i bykommunerne mod 11 pct. i yderkommunerne.
Læs rapporten
Billedet (som er fra Åboulevarden i Århus) er til fri afbenyttelse. Det kan downloades i høj opløsning ved at klikke på det.
Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer
Flere oplysninger:
