21-05-2008
Virksomhedernes samfundsmæssige ansvar og engagement er på dagsordenen, når Aros Aarhus Kunstmuseum den 3. juni slår dørene op for en virksomhedskonference, som Region Midtjylland står bag i samarbejde med UNDPs Nordiske kontor, Udenrigsministeriet, Dansk Industri og Væksthus Midtjylland.
Konferencen Global Compact og CSR – fra principper til praksis sætter fokus på mulighederne for at arbejde med det sociale ansvar (Corporate Social Responsibility) inden for rammen af FNs Global Compact-initiativ.
Blandt oplægsholderne på konferencen er udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) og Mads Øvlisen, som er medlem af Global Compacts bestyrelse.
Mads Øvlisen vil fortælle om fordelene for den private sektor, mens repræsentanter for fire virksomheder vil fortælle om, hvordan Global Compact skaber værdi i deres virksomheder.
Det er Grundfos, Juelsminde Aluminium Industri, AarhusKarlshamn og Butler’s Choice.
Arrangementet foregår tirsdag den 3. juni kl. 14.00 til 17.45 på ARoS Aarhus Kunstmuseum, Aros Allé 2, 8000 Århus C.
Se invitation og program her.
Tilmeld dig hos Væksthus Midtjylland
Flere oplysninger
Ulrik Thomassen, Udviklingskonsulent Regional Udvikling, Region Midtjylland Telefon: 8728 5277 ulrik.thomassen@ru.rm.dk |
Om Global Compact
Global Compact er et internationalt initiativ startet af FN med den hensigt at inddrage private virksomheder i løsningen af nogle af de store sociale og miljømæssige udfordringer, som følger med globaliseringen.
Der er to hovedmålsætninger:
1. Virksomhederne opfordres til at støtte op om ti principper inden for områderne menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og korruption, og til at implementere disse internt i deres praksis.
2. Virksomheder opfordres til at bidrage med frivillige initiativer til at fremme FNs mål om bæredygtig udvikling.
Virksomhederne tilbydes udveksling af læring og erfaring med andre virksomheder. Mere end 4200 virksomheder, heraf 54 danske, er tilsluttet Global Compact netværket på globalt plan.