Sms påmindelse til patienter fra Århus Sygehus
Skadeambulatoriet på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus afprøver et projekt, hvor patienter efter aftale kan blive varslet om behandling via en sms-besked.
”Du har en aftale med sundhedsvæsenet den 23. maj kl. 10…”
Sådan kan en sms fra Skadeambulatoriet på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus se ud. Siden 14. april i år har patienter, der kommer ind på Skadestuen på Århus Sygehus og som efterfølgende skal til efterbehandling på Skadeambulatoriet, blevet spurgt, om de vil have en sms-påmindelse.
I januar og februar måned udeblev 73 patienter fra deres aftale med Skadeambulatoriet på Århus Sygehus, der hvert år behandler ca. 10.000 patienter.
- Ambitionen med projektet er, at få afprøvet om borgerne vil have en sms, og om en påmindelse vil nedbringe antallet af udeblivelser, forklarer hospitalsdirektør Ole Thomsen.
- Her ud over vil vi få afprøvet den tekniske løsning, som bygger på bookingmodulet i den Elektroniske Patient Journal (EPJ) og på sundhed.dk.
- Så vidt jeg ved, vil borgerne gerne have en sms-påmindelse, men det er for tidligt endnu at sige noget om effekt, forklarer hospitalsdirektøren, og henviser til, at projektet skal evalueres efter to og efter fire måneder.
- Men vi kan konstatere, at teknikken virker, understreger Ole Thomsen.
Sms-beskeden bliver sendt til patienten tre dage før aftaletidspunktet – og beskeden er anonymiseret så der ikke i beskeden står hvilken afdeling, patienten har en aftale med. Dette for at sikre anonymiteten hvis påmindelsen ved en fejl bliver sendt til det forkerte telefonnummer – eller hvis en anden læser sms-beskeden.
Rent teknisk foregår det sådan, at sekretæren på afdelingen noterer i booking-modulet, at patienten gerne vil have sms-påmindelse. Disse oplysninger bliver en gang i døgnet overført til det nationale Sundhed.dk – hvorfra der bliver sendt sms tre dage før patienten har en tid.
Projektet med sms-påmindelse er en del af et regionalt projekt med sundhed.dk.
Yderligere oplysninger hos hospitalsdirektør Ole Thomsen, Århus Sygehus, tlf. 89 49 23 31.