Hjælp til selvhjælp for patienter med skøre knogler
Medicinsk afdeling på Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup starter til januar en skole for patienter med osteoporose (knogleskørhed). Målet er, at patienterne lærer at tackle sygdommen på en hensigtsmæssig måde, så de dels bevarer kvalitet i livet - dels forebygger, at sygdommen udvikler sig uheldigt.
Medicinsk afdeling på Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup starter
til januar en skole for patienter med osteoporose (knogleskørhed). Målet
er, at patienterne lærer at tackle sygdommen på en hensigtsmæssig måde, så de dels bevarer kvalitet i livet - dels forebygger, at sygdommen udvikler sig uheldigt.
Som "elever" optager skolen selvhjulpne patienter, der har haft brud på rygsøjlen - og kun efter henvisning fra en læge. Skolen planlægger seks holdforløb om året.
Tværfagligt sammenskudsgilde
Skoleforløbet strækker sig over fem kursusdage a tre lektioner. De første fire kursusdage holdes med en uges mellemrum - den sidste fungerer også som opfølgning og ligger derfor på en måneds afstand af den fjerde kursusdag.
Der er flere faggrupper, der kan byde ind med gode råd og vejledning om, hvordan osteoporose-patienten kan leve et bedre liv med sin sygdom. Derfor består underviserteamet på osteoporose-skolen af en læge, en sygeplejerske, en fysioterapeut, en ergoterapeut og en diætist - alle med kendskab til osteoporose. Desuden vil skolen få tilknyttet en kommunal visitator fra enten Viborg Kommune eller Skive Kommune.
Skoleskemaet er en blanding af teori og praksis
Lægen gennemgår sygdommen - hvordan den udvikler sig, behandles og kontrolleres, herunder smertebehandling. Sygeplejersken har en lektion om forholdsregler og bivirkninger ved medicinen og om kalk- og vitamin D-præparater. Sygeplejersken fortæller også om økonomisk medicintilskud - og giver gode råd om, hvordan patienten får den bedste hverdag under hensyntagen til sygdommen og de smerter, den giver.
Diætisten informerer om kostens betydning og opstiller forslag til "knoglevenlig" kost, hvor kalk og vitamin D er i fokus. Den kommunale visitator har indlæg om de økonomiske og sociale problemer, osteoporose kan føre med sig, og fortæller om kommunens muligheder for at tilbyde træning, genoptræning, hjælp i hjemmet, hjælpemidler og økonomisk bistand.
"At lære at opføre sig ordentligt"
Hensigtsmæssig adfærd er næsten lige så vigtig for osteoporose-patienten som den medicinske behandling. Derfor ligger hovedvægten i osteoporose-skolens pensum på praktisk indlæring. Det tager terapeuterne sig af.
Med afsæt i rygskåneprincipperne giver ergoterapeuten instruktion i, hvordan patienten mest hensigtsmæssigt klarer daglige færdigheder og personlig hygiejne, påklædning og husligt arbejde. Ergoterapeuten vejleder desuden i siddende og stående arbejdsstillinger og gode hjælpemidler.
Fysioterapeuten fortæller, hvordan sygdommen påvirker kroppen, og hvordan
man kan leve med sygdommen og fortsætte sine fritidsaktiviteter. Fysioterapeuten instruerer i, hvordan patienten kan bevæge sig med mindst risiko for nye brud og indøver et træningsprogram til hjemmebrug.
Osteoporose-skolens elever får ved starten udleveret en kursusmappe. Og i takt med, at de får fyldt viden på hjernen, får de også fyldt nyttigt skriftligt materiale i mappen. Eleverne må også være indstillet på at indgå i små test af fysisk formåen og vidensniveau før og efter skoleforløbet, så underviserne kan evaluere på resultaterne og sikre sig, at anstrengelserne rent faktisk udmønter sig i form af en bedre hverdag for eleverne.
Stor interesse fra patientforeningen
Overlæge Lene Mortensen fra medicinsk afdelings endokrinologiske ambulatorium præsenterede forleden det nye tilbud om osteoporose-skole for den lokale osteoporose-forening. Informationsmødet havde trukket cirka 35 medlemmer af huse. Spørgelysten var stor, og debatten efterlod et klart signal om, at osteoporose-skolen "falder på et tørt sted".
På præsentationsmødet fik osteoporose-foreningens medlemmer også mulighed for at besigtige træningsforholdene i terapiafdelingen sammen med fysioterapeut Annette Munch og ergoterapeut Zita Jespersgaard.
Flere oplysninger
Overlæge Lene Mortensen, tlf. 8927 3673