Forskning sætter spørgsmålstegn ved beslutning om at droppe screening for fedtsyre-nedbrydnings-mangel
I mange lande, inklusive Danmark, undersøges PKU-hælprøven fra nyfødte for en række medfødte fejl i forbrændingen af fedtstoffer. En af disse sygdomme er SCAD-mangel, som kan findes hos små børn med dårlig trivsel, udviklingshæmning og muskelsvaghed, og som uden behandling kan føre til akutte kriser med opkastninger og lavt blodsukker. Behandlingen består af fedtfattig, kulhydratrig diæt og hyppige måltider, men i de sidste år er der opstået tvivl om sammenhængen mellem SCAD-mangel og alvorlig sygdom, fordi mange børn, der er fundet ved screeningen ikke har symptomer, som traditionelt er forbundet med SCAD-mangel.
På grund af usikkerheden om forbindelsen mellem SCAD-mangel og udvikling af alvorlig sygdom er SCAD-mangel taget ud af PKU-hælprøve-screeningen både i Danmark og andre lande som Tyskland og Australien.
Spørgsmålet er, om dette er en rigtig beslutning.
Screenede børn bliver ikke syge
Fedtforbrænding er vigtig for kroppens funktioner. Fødens fedt og kroppens fedtdepoter udvikler energi ved at nedbryde fedtstoffernes fedtsyrer i mitokondrier, som findes i alle celler.
Nedbrydningen foregår ved en lang række - flere end 20 – trin, der alle involverer forskellige enzymer. Et af de sidste enzymer i rækken er kort-kædet acyl-CoA dehydrogenase (SCAD).
Nedarvet mangel på SCAD opdages hos patienter – hovedsagelig børn - som undersøges for medfødte stofskiftesygdomme for at finde årsagen til lavt blodsukker, hyppige opkastninger, kvalme og dårlig trivsel samt til udviklingshæmning og muskelsvaghed. SCAD-mangel er en sjælden årsag til disse symptomer, men kan opdages ved, at der udskilles ethylmalonsyre i urinen og ophobes butyrylkarnitin i blodet.
Begge disse stoffer er markører for SCAD-mangel, og diagnosen kan bekræftes ved analyse af SCAD-genet. Denne analyse foretages på Molekylær Medicinsk Forskningsenhed (MMF), Århus Universitetshospital, Skejby.
I samarbejde med Metabolisk Laboratorium på Rigshospitalet samt en række børneafdelinger landet over, har MMF diagnosticeret flere end 20 danske patienter, og i samarbejde med børneafdelinger verden over flere end 300 patienter med SCAD-mangel, inden for de sidste 10 år.
Genetiske analyser på 114 af disse patienter sammenholdt med de kliniske symptomer er for nylig blevet publiceret (Pedersen CB et al. Human Genetics 124; 2008: 43-56). Forbindelsen mellem de nævnte symptomer og SCAD mangel er dog kontroversiel.
Årsagen er, at de børn, der ved denne screening har fået konstateret SCAD-mangel forårsaget af visse alvorlige defekter i SCAD-genet, ikke udvikler sygdom, især ikke de neurologiske og muskulære symptomer.
Behandlingen virker
På grund af usikkerheden om forbindelsen mellem SCAD-mangel og udvikling af alvorlig sygdom har adskillige lande, deriblandt Danmark, Tyskland og Australien taget SCAD-mangel ud af screeningspakken. Man kigger simpelthen ikke længere efter butyrylkarnitin i blod fra PKU-kortet.
Børnene, der er fundet, bliver ’behandlet’ med hyppige fedtfattige måltider; akkurat som børn der i screeningsprogrammet bliver identificeret med en anden fedtsyrenedbrydningsdefekt, MCAD-defekten, og som med ’behandlingen’ undgår livstruende anfald af lavt blodsukker.
I en undersøgelse af otte nyfødte børn, der er fundet med forhøjet butyrylkarnitin i blodet ved screeningen i Boston af USA, og hos hvilke MMF har identificeret alvorlige SCAD-gendefekter, er effekten af ’behandlingen’ vist, idet syv af de otte børn udviklede sig normalt efter 1-4 år.
Det viste sig dog, at inden behandlingen havde fem af de otte nyfødte kliniske symptomer, så som lavt blodsukker og opkastninger, som er typiske symptomer på fedtsyrenedbrydningsdefekter. Fire af de otte børn var født 2-5 uger for tidligt, og fem af mødrene havde graviditetskomplikationer.
Undersøgelsen konkluderer, at det ikke kan udelukkes at disse symptomer og komplikationer skyldes SCAD-manglen. Derfor burde disse resultater give anledning til overvejelser, om det var rigtigt at tage SCAD-mangel ud af ’screeningspakken’.
Hele undersøgelsen kan læses i: Weisbren SE, Levy HL, Noble M, Matern D, Gregersen N, Pasley K, Marsden D. Molecular Genetics and Metabolism 95; 2008: 39-45.
Flere oplysninger
Professor Niels Gregersen, tlf. 8949 5140 / nig@ki.au.dk