Fra midnat natten til fredag den 7. november er borgernes ret til udvidet frit sygehusvalg midlertidigt sat ud af kraft. Folketingets beslutning er en konsekvens af forårets konflikt i det danske sundhedsvæsen. 
Fra midnat natten til fredag den 7. november er borgernes ret til udvidet frit sygehusvalg midlertidigt sat ud af kraft. Folketingets beslutning er en konsekvens af forårets konflikt i det danske sundhedsvæsen.
Udvidet frit sygehusvalg handler om, at patienter, der venter længere end en måned på behandling i det offentlige sundhedsvæsen, i stedet – under visse betingelser - har mulighed for at komme på et privathospital på regionens regning.
Ventelisterne voksede imidlertid voldsomt under forårets konflikt i sundhedsvæsenet, og retten til udvidet frit sygehusvalg truer med at slå bunden ud af regionernes økonomi. Årsagen er, at det er dyrere at få patienter behandlet i privat regi end på offentligt hospital.
Indtil ventelisterne er bragt ned, og det udvidede frie sygehusvalg igen træder i kraft den 30. juni 2009, er princippet i Region Midtjylland, at de mest syge patienter skal behandles først.
Alle lægehenvisninger bliver vurderet af hospitalets læger
Grundlæggende skal alle patienter tilbydes en lægefagligt tilfredsstillende tid til undersøgelse eller behandling på et af regionens hospitaler. Hvis det ikke kan lade sig gøre, henviser hospitalerne i indkaldelsesbrevet til regionens Patientkontor, hvor vejlederne hjælper med at afdække mulighederne for behandling på f.eks. et privathospital.
Patienterne bliver delt i tre grupper
Så længe Folketinget har sat det udvidede frie sygehusvalg ud af kraft, er der i Region Midtjylland fastlagt forskellige behandlingsfrister, så det sikres, at de patienter, der er mest syge, også bliver behandlet først.
Se også Retningslinjer for visitation og prioritering af patientgrupper i region Midtjylland
Som udgangspunkt er patientgruppe 1 kendetegnet ved at omfatte patienter, der skal undersøges/behandles indenfor en måned. Patientgruppe 2 er kendetegnet ved at omfatte patienter, der skal undersøges/behandles indenfor tre måneder. Imens patientgruppe 3 omfatter patienter, som kan vente i mere end tre måneder.
Uanset patientgruppe arbejder hospitalerne på at tilbyde patienterne behandling så hurtigt som muligt.
Se konkrete eksempler under FAKTA.
Region Midtjylland har en stram økonomi. Derfor kan det senere vise sig, at det bliver nødvendigt at justere på kriterierne for patientgruppe 1, 2 og 3.
Hospitalerne informerer patienterne
I en suspensionsperiode får patienter fortsat et indkaldelsesbrev fra hospitalet med en tid til undersøgelse eller behandling. I brevet bliver patienterne orienteret om deres rettigheder, om ventetider, lige som de får information om det frie sygehusvalg, som fungerer uændret.
De patienter, som hospitalet ikke kan tilbyde en lægefagligt tilfredsstillende tid, orienteres endvidere om, at de kan kontakte Patientkontoret for at få undersøgt, om der er mulighed for at blive hurtigere undersøgt og behandlet på f.eks. et privat aftalesygehus.
Flere oplysninger
- Regionsrådsformand Bent Hansen (S) 8728 5010 / 4031 3707 / bent.hansen@rr.rm.dk
- Direktør Leif Vestergaard-Pedersen 8728 5040 / 2124 2316 / leifvestergaard.pedersen@stab.rm.dk
- Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer.
Fakta
Eksempler på sygdomme og placering i grupper
Gruppe 1 omfatter patienter, hvis henvisningsårsag er sygdomme/lidelser, der antages at:
|
Gruppe 2 rummer patienter, hvor ventetiden kan have betydning for prognosen, og som derfor kræver derfor behandling inden for tre måneder. Henvisningsårsagen antages dog ikke at kunne være omfattet af kriterierne for gruppe 1 patienter. Eksempler på patienttyper i gruppe 2 er:
|
Gruppe 3 er patienter, hvor ventetiden ikke har væsentlig betydning for prognosen, dvs. at prognosen ikke forværres af ventetiden, og hvor ingen af antagelserne i patientgruppe 1 eller 2 er til stede. Patienterne vil typisk være i stand at passe sit arbejde og udføre dagligdags funktioner. Gruppen kan eks. omfatte patienter med:
|
Vigtigt! De nævnte eksempler på sygdomme/behandlinger i de enkelte grupper er ikke udtømmende, men blot eksempler, der kan ændres i tilfælde af komplicerende forhold. Også andre komplicerende forhold som erhvervsstatus, bopælsstatus eller sociale faktorer kan spille ind.