Høj faglig kvalitet med specialisten i front, mest behandling for pengene og nærhed til borgerne, hvor det er fagligt og økonomisk forsvarligt. Det er grundpillerne i den hospitalsplan, Regionsrådet for Region Midtjylland netop har vedtaget.


Høj faglig kvalitet med specialisten i front, mest behandling for pengene og nærhed til borgerne, hvor det er fagligt og økonomisk forsvarligt. Det er grundpillerne i den hospitalsplan, Regionsrådet for Region Midtjylland netop har vedtaget.

Med en enkelt undtagelse bakkede alle deltagerne på regionsrådets møde onsdag op bag planen, der udstikker retningslinierne for regionens hospitaler mange år fremover.
Derfor skal planen også være fremtidssikret, og der skal være plads til ændringer i forbindelse med udviklingen i sundhedsvæsenet:

- I fremtiden vil vi kunne udføre flere avancerede behandlingsformer, end vi kender i dag. Vi vil også se, at flere og flere behandlinger flytter fra hospitalerne og helt ud i patienternes hjem. Og måske vil der ske andre, markante ændringer, som vi slet ikke har fantasi til at forestille os i dag, sagde regionsrådsformand Bent Hansen (S), da han præsenterede planen for regionsrådet.

Med hospitalsplanen gør regionsrådet op med den måde hospitalsvæsenet blev planlagt på i de gamle amter. Med fem akutte hospitaler og et ”Centre of Exellence” i Silkeborg binder planen regionen sammen på en helt ny måde. Samtidig er der lagt op til stærke samarbejdsrelationer mellem hospitalerne, som på den måde vil bidrage til at styrke det faglige niveau i hele regionen og den stadige udvikling.


Baggrund og fakta
Hovedtrækkene i hospitalsplanen:

• De højt specialiserede behandlinger koncentreres på Århus Universitetshospital og på Hammel Neurocenter. Regionshospitalet Viborg er vestdansk center for paraplegibehandling

• Behandling på hovedfunktionsniveau varetages principielt på de hospitaler, som ifølge akutplanen har akutindtag, enten som fælles akutmodtagelse (Randers, Viborg, Vest, Horsens, Århus) eller som hospital med modtagelse af visiterede intern medicinske patienter (Silkeborg)

• Som et bærende princip har de store regionshospitaler særlige udviklingsfunktioner i samspil med universitetshospitalet

• Der vil fortsat være hospitalssenge og ambulante funktioner på en række af de mindre hospitalsmatrikler

• De ambulante funktioner på såvel centrale som decentrale enheder skal fortsat udvikles i takt med de teknologiske ændringer

• I forbindelse med udvikling og profilering af nærtilbud skal der indgås et tæt samarbejde med kommunerne og de praktiserende læger


Hospitalsplanen bygger på regionens akutplan, som blev vedtaget sidste år samt aftalen om budget for 2009.
Desuden bygger planen blandt andet på:

• 35 specialeudredninger udarbejdet af de lægefaglige specialeråd i Region Midtjylland

• Faglig dialog mellem Regionsrådet og repræsentanter for de lægefaglige specialeråd

• 105 høringssvar fra borgere, ansatte og andre myndigheder

• Borgermøder i forbindelse med høringsperioden


Læs mere på www.hospitalsplan.rm.dk

Hent hele hospitalsplanen

Hent bilaget Overordnet beskrivelse af matrikelprofilerne (fælles akut modtageenhed) Hospitalsenheden Vest

Flere oplysninger
Regionsrådsformand Bent Hansen (S), 2759 4022 / bh@rr.rm.dk
Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer