Hvis sundhedsvæsenets kommunikation med etniske minoritetspatienter skal styrkes, er der behov for at udvikle nogle rammer for tolkningen, der understøtter en mere professionel relation mellem tolke og sundhedsprofessionelle, uanset om tolkene er uddannede eller såkaldte familiære tolke.


Hvis sundhedsvæsenets kommunikation med etniske minoritetspatienter skal styrkes, er der behov for at udvikle nogle rammer for tolkningen, der understøtter en mere professionel relation mellem tolke og sundhedsprofessionelle, uanset om tolkene er uddannede eller såkaldte familiære tolke.

Det er ifølge projektleder, antropolog Stina Lou, en af konklusionerne i en ny undersøgelse af tolkning i det danske sundhedsvæsen, som offentliggøres i dag af Center for Folkesundhed, Region Midtjylland.
- Når tolke indkaldes for at tolke mellem sundhedsfaglige og etniske minoritetspatienter venter de for eksempel jævnligt i venteværelset sammen med patienten. Derved defineres tolkene let som en slags pårørende til patienten, mens der tværtimod er brug for at de bliver knyttet tættere til det sundhedsfaglige team, siger Stina Lou.

Resultaterne fra undersøgelsen af tolkningens vilkår og betydning i kommunikationen mellem etniske minoriteter og sundhedsvæsenet skal præsenteres og drøftes på et temamøde fredag den 31. oktober.

Mange læger bruger familiære tolke
Undersøgelsen viser, at 59% af praktiserende læger bruger tolk mindst én gang om ugen. Det samme gælder for 21% af hospitalslægerne. Blandt dem, der bruger tolk, anvender tre ud af fire læger på både hospitaler og i almen praksis ofte professionelle tolke. Cirka halvdelen bruger også ofte familiemedlemmer som tolke.

Ifølge projektleder, antropolog, Stina Lou er en professionel tolk altid at foretrække, men da de familiære tolke er en almindelig og integreret del af den måde sundhedsvæsenet kommunikerer med etniske minoritetspatienter på, er man nødt til at forholde sig til dem og til hvordan de kan bruges.
- Problemet med at anvende familiære tolke er blandt andet, at de måske ikke behersker begge dialogsprog godt nok og at deres relation til patienten kan få indflydelse på, hvad der bliver sagt – og ikke sagt – i en konsultation, siger Stina Lou og forklarer:
- Der kan jo være ting, som en kvinde ikke vil fortælle om, når hendes voksne søn er med som tolk. Omvendt kan der også være ting, som den familiære tolk er forlegen ved at oversætte. Jeg har hørt familiære tolke fortælle, at de nogle gange vælger ikke at tolke det hele, hvis de synes at patienten sludrer eller gentager sig selv.

Tre ud af fire læger usikre ved tolkning
Selvom der bruges tolke til at imødekomme sprogbarrieren oplever tre ud af fire læger, både på hospitaler og i almen praksis, ind imellem eller ofte en øget faglig usikkerhed i tolkede konsultationer. Den primære kilde til usikkerhed er, at lægerne er i tvivl om, hvorvidt de har forstået patientens symptomer korrekt og om patienten har forstået diagnose og behandling.
- Det er jo vældig problematisk, hvis den sundhedsprofessionelle ikke kan få et klart billede af patientens symptomer og klager. Eller hvis lægen ikke kan være sikker på, at patienten har forstået, hvad han eller hun fejler og hvordan de fx skal tage medicin, siger Stina Lou.

Værktøj til at professionalisere tolkebistand
Ifølge Stina Lou er det ikke alene tolkens formelle kvalifikationer, der afgør om en tolket samtale forløber tilfredsstillende.
- De sundhedsfaglige har en stor del af ansvaret for god tolkning. Det er mange da også opmærksomme på, og jeg oplever at de er positivt interesserede i at få det til at fungere bedre, siger Stina Lou, som lægger op til at sundhedsprofessionelle skal bidrage til en yderligere professionalisering og kvalificering af den eksisterende tolkebistand gennem fx:

• forberedelse af den tolkede samtale
• tydeliggørelse af samtalens rammer
• metakommunikation i samtalen
• ny tilrettelæggelse af tolkeanvendelsen
• kontakt til tolkebureauerne og indflydelse på licitation
• fælles skolebænk for tolke og sundhedsprofessionelle.

Om undersøgelsen Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse af tolkeanvendelse udsendt til 8 hospitalsafdelinger og 157 lægepraksis i Region Midtjylland. I alt 611 gyldige besvarelser. Samt på kvalitative interviews med tolke, sundhedsprofessionelle og patienter med tolkebehov og på deltagerobservation i en almen praksis med mange tolkede konsultationer.

Resultaterne er samlet i rapporten ’Tre er et umage par’ (98 s., 2 MB pdf-fil), som kan bestilles eller downloades fra www.centerforfolkesundhed.dk

Yderligere information:
Projektleder, antropolog Stina Lou,
Center for Folkesundhed, 
stina.lou@stab.rm.dk