Christian Møller-Nielsen bliver ny cheflæge for Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. Han erstatter Ole Østerballe, som netop er gået på pension.
Christian Møller-Nielsen bliver ny cheflæge for Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. Han erstatter Ole Østerballe, som netop er gået på pension.
Christian Møller-Nielsen er 55 år og uddannet som læge i 1978. Han var fra 1996 til 2003 cheflæge på Grenå Centralsygehus og har siden 2003 været cheflæge på Regionshospitalet Silkeborg, Hammel Neurocenter, Skanderborg Sundhedscenter.
- Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup står foran store udfordringer. Blandt andet får hospitalet rollen som et af de fem hospitaler i Region Midtjylland med en fælles akutmodtagelse. Vi kender Christian Møller-Nielsen som en dygtig og vellidt chef, der fra den dag han tiltræder i Viborg kan og vil påtage sig de mange opgaver, der ligger forude, siger regionsrådsformand Bent Hansen (S).
- Efter fem og et halvt rigtigt gode år i mit nuværende job er det et naturligt jobskifte. Der er ikke tale om et fravalg af hospitalsenheden Silkeborg, men snarere om et tilvalg af hospitalsenheden Viborg. Jeg glæder mig til at blive en del af de mange medarbejdere og ledere i hospitalsenheden Viborg, som sammen skal gennemføre regionsrådets beslutninger og yderligere styrke hospitalsenheden Viborgs position og levere endnu flere gode sundhedsydelser til borgerne. Samtidig bevarer jeg en tæt kontakt til Regionshospitalet Silkeborg, fordi hospitalerne i Viborg og Silkeborg fremover skal samarbejde på mange områder, siger Christian Møller-Nielsen.
Den nye cheflæge tiltræder stillingen i Viborg den 1. november 2008, og vil sammen med chefsygeplejerske Tove Kristensen og hospitalsdirektør Jens Anton Dalgaard udgøre hospitalsledelsen for Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup.
Stillingen som cheflæge for Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup har været opslået ledig, efter at Ole Østerballe fratrådte for at gå på pension. Der har været syv ansøgere til stillingen.
Foto af Christian Møller-Nielsen er til frit brug.
Flere oplysninger
- Direktør Leif Vestergaaard Pedersen, tlf. 8728 5040 eller 2124 2316
- Cheflæge Christian Møller-Nielsen, tlf. 8722 2141 eller 2098 5601
Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer finder du på http://www.rm.dk/politik/regionsradsmedlemmer/