Reddere fra svenske Samariten, danske Responce og Falck sidder fra september 2009 bag rattet i Region Midtjyllands ambulancetjeneste. Opgaven har hidtil fortrinsvis ligget hos Falck. Det er Klagenævnet for Udbud, der har krævet udbuddet.

Reddere fra svenske Samariten, danske Responce og Falck sidder fra september 2009 bag rattet i Region Midtjyllands ambulancetjeneste.
Reddere fra svenske Samariten, danske Responce og Falck sidder fra september 2009 bag rattet i Region Midtjyllands ambulancetjeneste. Opgaven har hidtil fortrinsvis ligget hos Falck. Det er Klagenævnet for Udbud, der har krævet udbuddet.


Ambulancekørslen i Region Midtjylland blev i foråret sendt i udbud. Det skete på baggrund af en kendelse for Klagenævnet for Udbud.

I udbudsmaterialet er Region Midtjylland opdelt i otte geografiske områder (delaftaler) for at åbne for en øget konkurrence på markedet. Udbuddet er nu slut, og Region Midtjyllands forretningsudvalg besluttede, at Samariten, Responce og Falck får opgaven.

Fire firmaer bød på opgaverne
Udover Samariten, Responce og Falck bød også det privatejede Samsø Redningskorps på en del af udbuddet. De fire virksomheders tilbud er siden udbudsfristens udløb blevet vurderet ud fra nogle objektive kriterier, hvor kvalitet, pris og leverancesikkerhed er vægtet op mod hinanden således, at kvalitet og leveringssikkerhed sammenlagt vægter mere end prisen. Ifølge udbudsbetingelserne skal kontrakten tildeles den tilbudsgiver, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud givet ved denne vægtning mellem kvalitet, pris og leveringssikkerhed.

På den baggrund har Forretningsudvalget i dag besluttet, at:

• Samariten Ambulans AB driver ambulancetjeneste i delaftalerne Samsø, Viborg og Århus (Dvs. med baser i Hinnerup, Århus Nord, Århus City, Århus Syd, Tranebjerg, Viborg, Skive, Bjerringbro, Kjellerup og Silkeborg).

• Responce A/S driver ambulancetjeneste i delaftale Horsens (Dvs. med baser i Nørre Snede, Brædstrup, Galten, Skanderborg, Odder, Horsens og Hornsyld).

• Falck Danmark A/S driver ambulancetjeneste i delaftalerne Herning, Holstebro, Randers og Djursland (Dvs. med baser i Grenå, Kolind, Ebeltoft, Rønde, Randers, Ørsted, Hammel, Hornslet, Lemvig, Struer, Holstebro, Ringkøbing, Tarm, Herning, Hvide Sande, Ikast og Brande).

Ambulancetjenestens servicemål
Forretningsudvalget har også i dag fastlagt rammerne for det serviceniveau, firmaerne skal levere. Dette serviceniveau måles normalt ved responstider, der opgør, hvor hurtigt ambulancer når frem til patienterne efter udkald. Jo lavere responstid, jo bedre service, for jo hurtigere er ambulancen fremme efter udkald.
Forretningsudvalget har besluttet, at den gennemsnitlige responstid for akutte udrykninger i livstruende tilfælde skal være 7,5 minutter for regionen som helhed. Det svarer til en reduktion i den nuværende gennemsnitlige responstid.

Forretningsudvalget besluttede, at regionens præhospitale udvalg kan fastlægge de endelige servicemål i de tilfælde, hvor responstiden ikke forbedres.

I den fireårige kontraktperiode forventes ambulancetjenesten at ville koste Region Midtjylland mellem ca. 1,7 og 1,8 milliarder. Det svarer til en årlig stigning i det nuværende budget på 30-40 millioner.

Region Midtjylland skal selv drive vagtcentral, når de nye leverandørers kontrakter begynder, og det vil give et betydeligt bedre indblik i ambulancevirksomheden. F.eks. bliver der mulighed for at vurdere potentialet for at forbedre kvalitet og effektivitet undervejs i kontraktperioden. Det vil også give værdifuld viden, som kan bruges, når ambulancekørslen igen skal i udbud. Det er planen, at det vil ske i 2013.

Udbuddet medfører også andre forbedringer i ambulancetjenesten. F.eks. er der ikke i dag faste servicemål for, hvor hurtigt ikke-akutte patienter skal afhentes af en ambulance. Med 100.000 kørsler om året er disse kørsler de hyppigste ambulancekørsler af de i dag 160.000 årlige ambulancekørsler. Med udbuddet indføres en maksimal ventetid på 1½ time til gavn for de 100.000 patienter, der transportes ikke-akut hvert år.

Liggende sygetransport uafklaret
Udover ambulancekørslen har også liggende sygetransport været i udbud. Forretningsudvalget i Region Midtjylland besluttede i dag, at der inden for de udbudsretlige rammer indledes forhandlinger med Falck for at afklare, om det vil være mest fordelagtigt at hjemtage de liggende sygetransporter eller indgå aftale med Falck.

Flere oplysninger

Bent Hansen (S), Regionsrådsformand   Bent Hansen (S), Regionsrådsformand, tlf. 8728 5010 /
4031 3707
 Kjeld Martinussen, Vicedirektør i Region Midtjylland Kjeld Martinussen, Vicedirektør i Region Midtjylland,
tlf. 8728 4400 / 222 28931
 Morten Helleberg Christiansen, Kontorchef, Præhospital og beredskab Morten Helleberg Christiansen, Kontorchef, Præhospital og beredskab, tlf. 8728 4471 / 2963 0265 



• Kontaktoplysninger på alle Regionsrådets medlemmer

Gå til siderne om udbuddet - tryk på ambulancen
Tryk her for at læse mere om resultatet af ambulanceudbuddet 
Fakta


Kontraktunderskrivelse
Det forventes, at kontrakterne på ambulancekørslen bliver underskrevet i november måned.

Samariten Ambulans AB
Samariten er et familieejet selskab, der siden 1993 har drevet ambulancetjeneste i Stockholm området. Selskabet har efter udbud vundet kontrakter fem gange i forskellige dele af Stockholm og er den største leverandør af ambulancetjeneste til Stockholms läns landsting.
For tiden driver selskabet 17 ambulancer og en akutbil.
Flere oplysningerwww.samariten-ambulans.se/dk
Kontakt: Adm. direktør Torbjörn Kanfjäll, tlf. 0046 -70 995 89 50.
Personalechef Ulf Kanfjäll, tlf. 0046 – 70 569 78 00.


Responce A/S
Responce A/S, som har base i Holsted, blev etableret i 2007 med det formål at drive ambulancetjeneste. Initiativtagerne og ejerkredsen bag Responce A/S består af en række andre selskaber: EMS Vejen, Promedica Gmbh, DanHolding ApS og Visionvest A/S.
Responce A/S driver i dag ikke ambulancetjeneste, men firmaet har erfaring med ambulancefaglig teknologi, herunder et system med ambulanceflådestyring og elektronisk patientjournal.
Kontakt: Formand Finn Drachmann, tlf. 4093 6040.


Falck Danmark A/S
Falck Danmark A/S ejes af Falck A/S, der ejes af Falck Holding A/S, hvis største aktionærer er kapitalfondene Nordic Capital, ATP Private Eguity Partners, Folksam samt Falcks administrerende direktør og økonomidirektør.
Falck Danmark A/S udfører ambulancetjeneste i Danmark med over 400 ambulancer og et tilsvarende antal i andre lande. Falck har i henhold til aftaler med de tidligere amtsråd udført ambulancetjeneste i størstedelen af Region Midtjylland i en årrække.
Flere oplysninger om Falck Danmark A/S på www.Falck.dk
Kontakt: Informationsdirektør Louis Illum Honoré, tlf. 5158 8796.


• I forbindelse med udbuddet overtager Region Midtjylland selv driften af vagtcentralen.

• Centralen bliver fremover styrket med sundhedsfagligt personale som er en af forudsætningerne for at virkeliggøre den graduerede respons på ambulanceområdet.


Tidsplan

2008
28. oktober Forretningsudvalget behandler EU-udbuddet

November Kontrakterne bliver skrevet under.

1. januar Vedståelsesfrist for tilbudsgiverne

2009
1. september Forventet start af drift (Evt. før)