Behandlingen for gynækologisk kræft kører efter en snor og det samme gælder situationen for hoved-halskræft. Men samtidig vokser ventelisterne til tarmkræft i Århus og samme sted kniber det med den medicinske efterbehandling og strålebehandling, mens regionen som helhed er presset inden for brystkræft. 
Behandlingen for gynækologisk kræft kører efter en snor og det samme gælder situationen for hoved-halskræft.
Men samtidig vokser ventelisterne til tarmkræft i Århus og samme sted kniber det med den medicinske efterbehandling og strålebehandling, mens regionen som helhed er presset inden for brystkræft.
Sådan ser status ud pr. 1. september, hvor hospitalerne i Region Midtjylland har opgjort en månedlig oversigt over, hvordan det går med kræftpakkerne.
Status-papiret, der er bestilt af regionsrådet, beskriver situationen for de fem kræftpakker, der indtil videre er ”rullet ud”. Samtidig giver papiret et indblik i, hvordan det går for efterbehandlingen og med henvisningerne fra de praktiserende læger.
Personalet knokler
- Selvom det kniber nogle steder med at leve op til vores ambitioner, kommer langt de fleste patienter hurtigt til. Men vi er ærgerlige over, at vi ikke kan tilbyde patienterne en tid så hurtigt, som vi ønsker. Nogle patienter er i en træls situation. De skal enten vente eller søge behandling andre steder. Nogle gange i udlandet, siger direktør i Region Midtjylland, Leif Vestergaard-Pedersen og tilføjer:
- Derfor ved jeg også, at personalet knokler for at leve op til kræftpakkerne. De gør et rigtig godt stykke arbejde. Men det er en meget vanskelig opgave.
Leif Vestergaard-Pedersen understreger, at de patienter, der står på ventelisterne selvfølgelig bliver prioriteret, så de sygeste eller dem med de mest alvorlige symptomer kommer til først.
Samtidig har hospitalerne pligt til at tilbyde patienterne behandling andre steder, hvis de ikke kan nå det inden for fristerne.
Flere patienter
Når hospitalerne har svært ved at følge med skyldes det flere ting. Nogle af de generelle forklaringer er:
• Flere patienter kommer ind i køen på mistanke om kræft
• Screeningsprogrammer som mammografiscreening sender flere patienter ind i systemet
• Hjælpeafdelingerne, som røntgen, stråling og laboratorier har svært ved at følge med den store efterspørgsel
• Patienterne kommer i klumper. Kapaciteten skal passe til de perioder, hvor der er flest patienter
• Der er mangel på personale. Især læger og anæstesisygeplejersker
• Der er nogle steder mangel på udstyr. Blandt andet skannere
Ud over de generelle problemstillinger, er der også lokale forhold, der gør sig gældende på de enkelte hospitaler.
- Generelt er sundhedsvæsenet inde i en markant omstilling. Samtidig oplever vi en massiv stigning i patienter til kræftehandlingen. Selv om vi gør os umage, klarer vi det ikke fra den ene dag til den anden. Og måske heller ikke så hurtigt som vi håbede for et år siden, siger Leif Vestergaard-Pedersen.
Samarbejde og særlige aftaler
Regionen har nedsat en kræftstyregruppe som løbende følger udviklingen. Styregruppen kommer med forslag til at løse problemer. En vigtig opgave er også at koordinere mellem de forskellige afdelinger og hospitaler i regionen, så man kan hjælpe hinanden, når der opstår pukler.
Samtidig får patienterne tilbud om undersøgelse og behandling uden for regionen – i andre regioner, på privathospitaler eller i udlandet.
Desuden arbejder styregruppen løbende for at lave aftaler om merarbejde med personalet.
Fakta og baggrund
• Region Midtjylland udarbejder en status for kræftpakkerne en gang om måneden. Det er regionsrådet, der har bedt om en overvågning
• Regionsrådet har nedsat et midlertidigt underudvalg for kræftpakkerne. Det kommer her i efteråret med en rapport til regionsrådet
• Se Status for implementering af fem kræftpakker pr. 1. september 2008
• Læs mere om kræftpakkerne på Danske Regioners hjemmeside
Flere oplysninger
Leif Vestergaard-Pedersen 8728 5040 / 2124 2316 / leifvestergaard.pedersen@stab.rm.dk
Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer.
Region Midtjylland
