Region Midtjylland har netop orienteret Velfærdsministeriet om, hvordan en skæv fordeling af bloktilskuddet fra staten stiller borgerne i regionen dårligere end i resten af landet. Målet er en hurtig undersøgelse af, om pengene er fordelt fair mellem de fem regioner.

Region Midtjylland har netop orienteret Velfærdsministeriet om, hvordan en skæv fordeling af bloktilskuddet fra staten stiller borgerne i regionen dårligere end i resten af landet.
Region Midtjylland har netop orienteret Velfærdsministeriet om, hvordan en skæv fordeling af bloktilskuddet fra staten stiller borgerne i regionen dårligere end i resten af landet. Målet er en hurtig undersøgelse af, om pengene er fordelt fair mellem de fem regioner.

-Det er Region Midtjyllands opfattelse, at der bør laves en hurtig og tilbundsgående undersøgelse af kriterierne for bloktilskudsfordelingen. Det bør være målet med bloktilskuddet, at alle regioner forudsat samme effektive drift har ens muligheder for give borgerne sundhedsydelser.

Sådan skriver regionsrådsformand Bent Hansen (S) i et brev, som netop er sendt til Velfærdsministeriet.

I brevet beskriver Region Midtjylland den vanskelige økonomiske situation, regionen står i. Og regionen konstaterer, at bloktilskuddet på sundhedsområdet ikke giver Region Midtjylland mulighed for at opretholde et aktivitets- og serviceniveau, der svarer til landsgennemsnittet.

Med den aktuelle fordeling får Region Midtjylland i 2009 860 kr. mindre i bloktilskud end landsgennemsnittet pr. indbygger.

Under sommerens økonomiforhandlinger mellem regeringen og regionerne var fordelingen af bloktilskud også fremme. Her blev det aftalt, at regeringens Finansieringsudvalg gennemfører en analyse og vurdering af bloktilskudskriterierne i 2009. Det er den undersøgelse, Region Midtjylland vil fremme mest muligt. 

Læs brevet til Velfærdsministeriet
 Læs notat om bloktilskud
 Læs notat om besparelser


Flere oplysninger
Regionsrådsformand Bent Hansen (S), tlf. 8728 5010 / 4031 3707 / bent.hansen@rr.rm.dk

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer finder du på www.rm.dk/politik/politikerne