Samarbejde trækker ordrer, viden og jobs til regionen
05-09-2008
Et samarbejde mellem de tre jyske regioner og Invest in Denmark under Udenrigsministeriet har som mål at ændre den skæve fordeling af internationale investeringer i Danmark, hvor der traditionelt investeres fire gange så meget i Hovedstadsområdet som i Vestdanmark.
At samarbejdet løbende bærer frugt, kan læses af det seneste nyhedsbrev fra Invest in Denmark.
Herunder følger et par mini-udpluk fra nyhedsbrevet.
Ny vindmølleviden til Silkeborg
Invest in Denmark har assisteret den kinesiske koncern Envision, hvis datterselskab Envision Energy producerer vindmøller, med at etablere et forsknings- og udviklingscenter i Danmark. I løbet af det første år regner Envision således med at skabe ti nye jobs i Silkeborg.
Placeringen af det nye center med dets kompetencer vil desuden styrke den danske klynge for vindenergi.
Aarhus Universitet i top
Sammen med Københavns Universitet optræder Aarhus Universitet på en ny top 100 over verdens bedste universiteter. Bag rankingen står Shanghai Jiao Tong University.
Græske banker lune på dansk web-software
Den Århus-baserede CMS-virksomhed Dynamicweb Software har indgået en aftale med to førende græske banker, Alpha Bank og Piræus Bank, om at levere software til deres websites.
De olympiske Lege åbner døre for danske virksomheder
Danske virksomheder som Grundfos, Martin Professional og Velux har i skarp konkurrence med internationale selskaber fået store ordrer i forbindelse med De olympiske Lege i Beijing.
Vestas foretager sin hidtil største enkeltinvestering
Vestas Wind Systemet investerer en rekordhøj sum på 240 mio dollars (i kroner?) i en vindmølletårnfabrik i Pueblo, Colorado. Fabrikken, der bliver verdens største af sin art, ventes at åbne i 2009.