Trådløs motorvej til Vestkysten
08-09-2008
Et samarbejde mellem Region Midtjylland, Dansk Landbrugsrådgivning og SkyLine betyder, at der er hurtigt, trådløst bredbånd på vej til beboerne på landet i Ringkøbing-Skjern og Holstebro Kommuner. Mange beboere, virksomheder, landbrug og sommerhusejere har ikke den mulighed i dag.
Herning og Viborg har fået, så nu er turen kommet til Ringkøbing-Skjern og Holstebro kommuner i arbejdet med at gøre Region Midtjylland til den første i Danmark med adgang til internettet via trådløst bredbånd for alle interesserede
- Et fuldt udbygget bredbåndsnet er en af de vigtige betingelser for at sikre levende landdistrikter, erhvervsmæssigt, kulturelt og på mange andre vigtige felter, siger formand for Panel for udvikling i landdistrikter og fiskeriområder Kaj Møldrup Christensen om baggrunden for samarbejdet.
- En moderne digital infrastruktur giver bedre muligheder for at skabe trivsel, vækst og øget beskæftigelse og dermed positive rammer for alle borgeres hverdag – også på landet.
En forudsætning
- Hurtigt bredbånd er ligefrem en forudsætning for at drive moderne landbrug, siger Ivan Munk, it-chef i Dansk Landbrugsrådgivnings landscenter i Skejby. Landscentret varetager sammen med de regionale rådgivningsselskaber Vestjysk Landboforening, Heden & Fjorden og LandboMidtØst landbrugets interesser i projektet.
- For at imødekomme landbrugets og landboernes behov har vi i samarbejde med Region Midtjylland taget initiativ til et samarbejde med SkyLine i Randers. Denne virksomhed har efter erhvervelsen af den såkaldte Wimax-licens forpligtet sig til at dække Danmark med bredbånd, og for os kan det ikke gå hurtigt nok, tilføjer Ivan Munk.
Samarbejdet har ført til en aftale om, at SkyLine fremskynder den planlagte udrulning af det trådløse 5 Mbit bredbånd i landdistrikterne i Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Herning og Viborg Kommuner.
Det gælder nu helt konkret i Tim, Stadil-Vedersø, Søndervig, Holmsland, Thorsminde, Sdr. Nissum, Staby og Ulfborg.
Informationsmøder
I den kommende tid holdes en række informationsmøder for borgerne i de berørte områder.
Det foregår i Ringkøbing-Skjern Kommune i Tim Hallen torsdag den 9. okt. 2008 kl. 19.30.
og i Holstebro Kommune i Sdr. Nissum Hallen torsdag den 23. okt. 2008 kl. 19.30.
Møderne annonceres i pressen og på parternes hjemmesider.
På møderne præsenteres projekt og muligheder med indlæg af bl.a. direktør for Skyline, direktør for Vestjysk Landboforening samt medlem af Regionsrådet Kaj Møldrup Christensen
Billedtekst: Mange landmænd og andre beboere på landet er afhængige af en hurtig netforbindelse for at kunne arbejde optimalt. Det får de nu mulighed for.
Fotoet er til fri afbenyttelse og kan downloades ved at klikke på det.
Yderligere oplysninger:
Kaj Møldrup Christensen
medlem af Regionsrådet og Formand for Panel for udvikling i landdistrikter og fiskeriområder
Telefon: 86 46 74 60 / 29 43 59 81,
kaj.moldrup@rr.rm.dk
Dansk Landbrugsrådgivning
Ivan Munk
it-chef, Landcentret
Telefon: 87 40 50 00,
ivm@landscentret.dk
www.landscentret.dk
og www.dlbr.dk
Hans Jørgen Lorentzen
it-chef, Vestjysk Landboforening
Telefon: 96 81 42 06
hjl@vjl.dk
www.vjl.dk
Egon Nielsen
it-konsulent, LandboMidtØst
Telefon: 87 28 22 00,
egn@lmo.dk
www.lmo.dk
Arne Møller
It-chef, Heden & Fjorden
Telefon: 96 29 66 66,
arm@hflc.dk
www.hlfc.dk
Landdistriktsinteresser
Erik Poulsen
formand for Landdistriktsrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune
Telefon: 20 43 1716
ep@ansatz.dk
Margit Lund
Landdistriktskonsulent, Ringkøbing-Skjern Kommune
Telefon: 99 74 14 53
margit.lund@rksk.dk
Alex Würtz
koordinator LAG Holstebro og LAG Herning
Telefon: 39 65 30 00
aw@lagherning.dk
Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer