Patienterne på opvågningsafsnittet på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, har brug for væsentlig mindre medicin, når de vågner op med musik i ørerne.



Patienterne på opvågningsafsnittet på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, har brug for væsentlig mindre medicin, når de vågner op med musik i ørerne
.

Brugen af smertestillende og beroligende medicin kan nedsættes med op til 50 procent, hvis en patient får lov til at vågne op efter en operation med blid musik i ørerne. Det viser erfaringer fra opvågningsafsnittet ved Århus Universitetshospital, Århus Sygehus i Tage Hansens Gade.

Personalet har eksperimenteret med musik til opvågningen gennem flere år, og har i samarbejde med Maysound udviklet en "musikbjælke", der kan lægges rundt om en omvågnende patients hoved, skriver Magasinet MIDT, som udgives af Region Midtjylland.

Fuglekvidder og regndryp
Den musik, opvågningsafsnittet normalt bruger, er konstrueret af Niels og Inge Eje.
Der er ingen høje lyde, ingen rytmer og ingen stortrommer. Musikken bygger i stedet på naturlyde, som giver langt de fleste patienter giver ro og tryghed.
2/3 af patienterne gør brug af hospitalets specialkomponerede musik, mens 1/3 ønsker anden musik - oftest New Age, klassisk eller Kaare Norge musik.

En undersøgelse har vist, at 98 % af patienterne på opvågningsstuen er tilfredse med de beroligende toner.

Billeder

Flere oplysninger 
  • Afdelingssygeplejerske, Bodil Pallesen, opvågningsafsnittet, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, tlf. 8949 7269